Putins helbred meldes skrantende
Et besøg i Rusland af Japans premierminister er aflyst på grund af Putins helbred.
Yoshihiko Noda, Japans premierminister, besøger alligevel ikke Rusland i december.
En regeringskilde i den japanske hovedstad, Tokyo, og japanske medier siger, at der er problemer med den russiske præsident, Vladimir Putins, helbred, og derfor er besøget aflyst.
Nyhedsbureauerne Kyodo og Jiji Press citerer borgmesteren for en nordjapansk by for at sige, at Noda har fortalt ham, at Putins helbred er årsagen til aflysningen.
- Præsident Putins helbredssituation er dårlig, skriver Kyodo, at borgmesteren har sagt.
Parlamentsvalg i Japan
Noda står over for et parlamentsvalg den 16. december, og det ventes han i øvrigt at tabe.
Han har fredag holdt møde med byen Nemuros borgmester, Shunseke Hasegawa, for at tale om de russisk-kontrollerede øer Kurilerne, der i årevis har været et stridspunkt mellem Rusland og Tokyo.
En regeringskilde i Tokyo siger, at russiske embedsmænd har informeret deres japanske kolleger om, at Putin har helbredsproblemer.
Men der er ikke oplysninger om, hvad problemet er med den russiske leder.
Sportsskade?
En talsmand for Noda vil ikke kommentere sagen.
Ifølge russiske presserapporter har Putin på det seneste udskudt en række udlandsrejser og har overvejende opholdt sig i sin embedsbolig i udkanten af Moskva.
Her han angiveligt plejet en sportsskade.
Onsdag meddelte Kreml dog, at Putin i næste uge vil besøge Tyrkiet. Det var et besøg, der blev udskudt i oktober.

Blev jumbojet ramt af et missil?

Blev jumbojet ramt af et missil?
Turist har mistet livet i Vesterhavet
En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel
Wozniacki udnyttede tre breakbolde
Den danske tennisspiller sejrede i to sæt over Laura Robson i Eastbourne. Læs artikel
Politisk aftale om letbane i hovedstaden på plads
Voldsomt regnvejr har kun givet få problemer
Ud på natten rykker regnen østpå, og vil især gå ud over Sjælland og Lolland-Falster Læs artikel


