EU-ledere slås om 7.530 mia. kr.

BRUXELLES/KØBENHAVN

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har i dag 10 minutter til at sælge sit ultimative krav om, at Danmark på dagens topmøde skal tildeles en årlig rabat på 1 mia. kr. på bidraget til EU-kassen.

Præcis kl. 14.30 skal den danske statsminister møde op hos EU-præsident Herman Van Rompuy i den marmorbeklædte topmødebygning i Bruxelles. Her skal hun i selskab med præsidenten redegøre for de danske positioner på topmødet, hvor de europæiske stats- og regeringschefer skal slås om et nyt syvårigt EU-budget på 7.530 mia. kr.

Rompuy, der som mødeleder har ansvaret for at finde et kompromis, har med et usædvanligt skridt besluttet, at alle 27 EU-ledere en ad gangen får 10 minutter til at tale deres sag. Først kl. 20 indledes det egentlige topmøde, hvor præsidenten på baggrund af samtalerne vil fremlægge et nyt kompromisforslag til et budget for unionen.

Thorning-Schmidt vil bruge sine 10 minutter til at kæmpe for den danske rabat og en yderligere nedskæring på 378 mia. kr. i budgettet, der også skal gøres mere moderne.

»Vi skal have en rabat på indtægtssiden. Det er vores hovedprioritet. Det er vores røde linje,« siger Thorning før topmødet.

Der er lagt op til dramatiske forhandlinger og en politisk kamp, hvor de rige og velstående lande i Nordeuropa vil kræve besparelser, mens de mere fattige lande i Syd- og Østeuropa vil kæmpe for et større budget, som bevarer landbrugsstøtten og strukturstøtten.

Sammenbrud truer

Flere lande har som Danmark truet med et veto, hvis ikke de får deres nationale ønsker opfyldt. Finansministeriets danske regnedrenge har på forhånd opstillet computere i topmødebygningen, så de hele tiden kan beregne, hvordan ændringer og justeringer i budgettet rammer Danmark på pengepungen.

Fronterne mellem de europæiske hovedstæder er denne gang trukket så hårdt op, at topmødet meget vel kan ende med et sammenbrud, lyder det fra en række centrale diplomater i Bruxelles. Især truslen om et britisk veto kan få topmødet til at kollapse. Den tyske kansler, Angela Merkel, sår i slutspurten alvorlig tvivl om muligheden for en aftale.

»Jeg ved ikke, om vi vil være i stand til at indgå et kompromis på topmødet,« sagde hun i går i en tale i det tyske parlament.

Mange lande håber til det sidste, at Merkel, der sidder på EU’s største pengekasse og dermed er den største bidragyder til budgettet, endnu en gang kan fungere som en brobygger, der kan få de mest krigeriske lande til at indgå et kompromis.

Men udsigterne er dystre. Storbritanniens premierminister, David Cameron, fastholder sin vetotrussel og meddelte i går via sin talsmand, at det nyeste udspil fra EU-præsidenten på 7.530 mia. kr. ikke er godt nok.

»Selv om Van Rompuys udspil er et skridt i den rigtige retning, mener vi stadig, at der er områder, hvor yderligere nedskæringer er mulige,« sagde talsmanden.

Selv om Cameron stadig står stejlt, er tonen fra London dog blevet noget mere forsonlig i den seneste uge, siger diplomater tæt på forhandlingerne. Det har givet anledning til en forsigtig optimisme. Frygten er dog stadig, at Cameron har mere at vinde indenrigspolitisk med et veto, så han kan vende hjem til sit EU-skeptiske bagland og sige, at han satte unionen stolen for døren.

Cameron må flytte sig

Omvendt er der også en voksende risiko for, at Frankrig, Tyskland og andre medlemslande taber tålmodigheden med briterne og lader topmødet bryde sammen frem for at bøje sig. Diplomater peger på, at en del af det britiske problem sagtens kan løses ved at justere lidt i budgettet, og at Cameron allerede nu kan præsentere det nuværende udspil som en reel fastfrysning af budgettet, som London forlanger. Rompuy har skåret det oprindelige budgetudspil fra EU-Kommissionen ned med 602 mia. kr.

»Der er en mulighed for at bygge bro. Men det er en betingelse, at briterne flytter sig fra den ekstreme position, hvis en aftale skal i hus,« siger en central diplomat.

EU-præsidentens forsøg på at bringe briterne om bord med nedskæringer kan dog give et farligt bagslag. Både Frankrig, Spanien, Italien, Portugal og flere østeuropæiske lande kritiserer, at Rompuy har skåret for dybt i landbrugsstøtten og strukturmidlerne.

Derfor skal stats- og regeringscheferne finde en stor pose penge et andet sted i budgettet, hvis en aftale skal på plads. Ifølge diplomater er det uundgåeligt, at denne manøvre vil ramme de planlagte investeringer i forskning, uddannelse, infrastruktur og innovation, som Danmark og andre nordeuropæiske lande kæmper for.

Som en farlig joker over topmødet svæver de folkevalgte i EU-Parlamentet. Hvis regeringscheferne skærer for kraftigt, kan parlamentet blokere hele aftalen.

LÆS OGSÅ Topmøde deler EU i to uenige alliancer