*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Europa 13.11.2012 kl. 12:28
Foto: Matt Dunham

Bin Ladens højrehånd løsladt i London

Vreden er stor, efter det britiske retsvæsen tirsdag har løsladt Bin Ladens medsammensvorne Abu Qatada.

Der er udbrudt voldsom vrede og harme i Storbritannien, efter at britiske dommere tirsdag har løsladt Osama Bin Ladens højrehånd i Europa, Abu Qatada, mod kaution.

"En hån mod retfærdigheden" vrisser avisen The Daily Telegraph, og Daily Mirror har reageret med overskriften "De griner os lige op i ansigtet".

Udgør enorm risiko

Den radikale muslimske prædikant, som er sigtet for terror, har gennem flere år kæmpet mod den britiske regerings forsøg på at få ham udvist og udleveret til hjemlandet Jordan.

Derfor er det et stort slag i hovedet på regeringen, at Qatada nu kan tage sig gode tøj og frit bevæge sig ud i det britiske samfund.

Men sagens sidste punktum er øjensynligt ikke sat.

Ifølge regeringens advokat udgør han "en enorm risiko for den nationale sikkerhed".

- Derfor vil vi anke dagens afgørelse, lyder det fra Indenrigsministeriet.

Smertegrænse nået

Men sagens smertegrænse er forlængst nået, lød det fra Abu Qatadas advokat, Edward Fitzgerald i retten:

- Nok er nok.

- Det har stået på i mange, mange år nu. Der er ingen udsigt til, at en udlevering vil finde sted foreløbigt. Faktisk er der overhovedet ingen udsigt til, en udlevering vil finde sted på noget tidspunkt, argumenterede han.

Dommerne begrundede den opsigtvækkende afgørelse med, at det jordanske retsvæsen med stor sandsynlighed vil bruge bevismateriale fremskaffet under tortur mod ham.

Indenrigsminister, Theresa May, har ellers modtaget en forsikring fra jordansk side om, at et sådant scenarie ikke vil udspille sig.

Løsladt med  fodlænke

Men et særligt britisk panel bestående af dommere, som beskæftiger sig særligt med sager med betydning for den nationale sikkerhed, har afvist, at sådanne forsikringer kan garanteres.

Abu Qatada er blevet frigivet på den betingelse, at han respekterer et udgangsforbud på 16 timer i døgnet og går med fodlænke.

Han blev anholdt i 1998. Al-Qaeda har tidligere truet med at angribe Storbritannien, hvis de udleverede Abu Qatada til Jordan.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

EU's nye præsident: Jeg lover, at jeg taler engelsk på det første pressemøde

Krisehåndtering og kompromisets kunst bliver Donald Tusks hovedfokus som EU-præsident.
forsiden lige nu

EU's nye præsident: Jeg lover, at jeg taler engelsk på det første pressemøde

Krisehåndtering og kompromisets kunst bliver Donald Tusks hovedfokus som EU-præsident.

Thorning har holdt en joker tilbage

Hemmelighedskræmmeriet om Danmarks nye kommissær nærer spekulationer om, at Vestager kan være interesseret.

Thornings første reaktion: Du skylder mig 1.800 kroner

Statsministeren blev ikke EU-præsident, men hun vandt et tv-transmitteret væddemål.

København kritiseres for at bruge sin overflod forkert

V og K: Kommunen bruger for mange penge på projekter, der ikke er kommunens opgave.

FN-soldater er i ildkamp på Golan

32 FN-soldater sluppet væk fra ildkamp med islamister på Golan. Andre er stadig belejret.

Ny hjertemedicin ligner en succes

Forsøg med ny medicin varsler det største gennembrud i kampen mod hjerteproblemer i over 10 år.
Annonce
Annonce
International
Analyse
Foto
Annonce