*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Europa 12.11.2012 kl. 20:37

Tyv stjal nøglerne til britisk monument

Nøgler til Tower of London, hjemstedet for de britiske kronjuveler, er blevet stjålet.

Tower of London blev grundlagt i 1078 og er hjemsted for Storbritanniens kronregalier. Foto: AP.

tower of london
  • Fuldt navn: "Her Majesty's Royal Palace and Fortress".
  • Blev grundlagt i 1078 af Vilhelm Erobreren.
  • Den ældste bygning, som bruges af den britiske regering.
  • Oprindeligt bygget for at være et befæstet palads for monarken. Efterhånden blev Tower dog anvendt som både fængsel og rettersted.
  • Hjemsted for Storbritanniens kronregalier.
  • Blev i 1988 optaget på UNECSCOs Verdensarvsliste.

Britisk politi undersøger nu, hvordan det kunne lykkes en tyv at bryde ind i Tower of London - hjemsted for de britiske kronjuveler - og stjæle et sæt nøgler.

Indbruddet i borgen, der ligger i det centrale London tæt på den berømte Tower Bridge, skete i de tidlige timer den 6. november.

Ifølge BBC lykkedes det indbrudstyven at komme ind bag den første port og stjæle et sæt nøgler til en restaurant, nogle konferencelokaler og en intern lås til vindebroerne.

Lever ikke op til standarden

Ifølge en talskvinde fra the Historic Royal Palaces viser indbruddet, at sikkerheden på Tower of London ikke lever op til den forventede standard.

Hun pointerer dog, at kronjuvelerne ikke på noget tidspunkt var i fare, ligesom sikkerheden i selve Tower heller ikke var det.

"Det ville ikke have været muligt at få adgang til Tower med nogle af disse nøgler. Alle påvirkede låse blev straks skiftet," siger hun ifølge BBC.

Disciplinærsag er startet

Ifølge talskvinden viser en intern undersøgelse, at det ikke er sikkerhedssystemerne eller procedurerne, der er noget galt med.

"Men ved denne lejlighed blev procedurerne ikke udført til den forventede standard," siger hun.

Borgen bevogtes til daglig af Yeomen Warders, der også er kendt som "Beefeaters". En intern disciplinærsag er startet for at håndtere problemet, ligesom indbruddet efterforskes af politiet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
  • Miseren med Makedonien

    Nu troede man lige, at det tidligere Jugoslavien var blevet nogenlunde fredeligt, og så sker der et blodbad i Makedonien. 
Annonce