*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Europa 10.11.2012 kl. 22:58

BBC-chef trækker sig efter ny pædofil-skandale

OPDATERET 10.11.2012 KL. 23:30

BBC's generaldirektør trækker sig efter nyhedsudsendelses falske pædofilanklage mod tidligere toppolitiker.

Generaldirektøren for den britiske TV-kanal BBC, George Entwistle, trækker sig fra posten.

Det sker, efter kanalens journalistiske flagskib, det undersøgende nyhedsprogram Newsnight, anklagede en tidligere toppolitiker for at være pædofil. Anklager, som hurtigt viste sig at være falske.

- Jeg har besluttet, at det mest hæderlige vil være at trække sig tilbage, siger George Entwistle lørdag aften.

Misbrug af teenager

I sidste uges udgave af Newsnight blev en tidligere toppolitiker fra Det Konservative Parti beskyldt for gentagne gange at have misbrugt teenageren Steve Messham i et børnehjem i 1970'erne.

Selvom BBC-programmet ikke nævnte politikerens navn, blev den mistænkte gerningsmand navngivet på diverse sociale netværk som den højtstående politiker lord Alistair McAlpine.

McAlpine var blandt andet rådgiver for Storbritanniens tidligere premierminister Margaret Thatcher.

Fredag gik McAlpine offentligt ud og afviste anklagerne, som han mener er "helt forkerte og meget ærekrænkende".

Undskyldning

Få timer senere bakkede offeret, Steve Messham, op om politikeren: McAlpine var ikke den pædofile - Messham havde taget fejl af gerningsmanden.

BBC undskyldte sent fredag for at have viderebragt historien på tv, og lørdag har generaldirektøren altså taget konsekvensen og trukket sig fra posten.

- De helt ekstraordinære begivenheder i de seneste uger har fået mig til at konkludere, at BBC bør udpege en ny leder, siger George Entwistle.

- Det har været en stor ære at have været generaldirektør for BBC, selv for en kort periode og i de mest udfordrende omstændigheder, tilføjer han.

"Newsnight" holder ifølge BBC en pause fra skærmen for at granske og vurdere styrken af programmets journalistik.

Vælter sig i sexsager

Den uheldige sag for BBC falder på et tidspunkt, hvor tv-stationen allerede vælter i belastende sexsager.

De seneste uger er det kommet frem, at en af BBC's mest elskede tv-værter over en 40-årig periode angiveligt har misbrugt over 300 mindreårige.

Tv-veteranen Jimmy Savile var i en årrække programleder for de populære tv-shows "Top of the Pops" og "Jim'll Fix It".

Jimmy Savile var i årtier en af de mest kendte og elskede værter hos BCC. MATTHEW FEARN

Han døde sidste år som 84-årig, og ofrene for hans angivelige årelange sexmisbrug er myldret frem, mens vægten af beviser mod ham ifølge politiet er overvældende.

Beretningerne om overgreb begyndte den 3. oktober i en tv-dokumentar, hvor flere kvinder stod frem og fortalte om Saviles overgreb på dem som mindreårige. Flere blev voldtaget i BBC's lokaler.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Landets borgmestre klar til et opgør med flygtninges rettigheder

Skal flygtninge med midlertidig asyl overhovedet integreres, spørger kommunernes forening, KL.

R: Lidegaard skal gå i kødet på Israel

Udenrigsministeren er under massivt pres fra store dele af sit radikale bagland inden Israel-besøg.

Snowden-dokumenter afslører spionage ved COP15

Spion fra britisk efterretningstjeneste skulle skaffe informationer fra klimatopmøde i København.

Snigskytte anholdt efter stor menneskejagt

31-årig mand er fanget efter at have været på flugt i halvanden måned.

Dansk officer er død i Afghanistan

Den 55-årige oberstløjtnant Ove Kjærsgaard Hansen døde efter at have fået hjertestop.

Virgin-rumskib styrtede ned i USA

En pilot meldes dræbt, mens en anden er i kritisk tilstand.
Annonce
Annonce
International
Analyse
Foto
Annonce
Her bliver dine filmoptagelser ultraskarpe
Den ultraskarpe billedopløsning 4K rammer nu også fotokameraerne, hvor de første modeller, som kan optage video i fire gange så høj opløsning som full HD, er på markedet. 
Se flere
Her bliver dine filmoptagelser ultraskarpe
Den ultraskarpe billedopløsning 4K rammer nu også fotokameraerne, hvor de første modeller, som kan optage video i fire gange så høj opløsning som full HD, er på markedet. 
Se flere
Stavnsbinding
Selv om stavnsbåndet blev ophævet den 20. juni 1788 og endeligt afviklet pr. 1. januar 1800, er en række danskere den dag i dag i 2014 stavnsbundne af forskellige årsager. 
Se flere