*

Europa

Danske betjente skal bremse EU-indvandring

Danmark vil sende en gruppe specialuddannede politifolk af sted til Grækenland.

Som en del af en akut indsatsstyrke i EU skal danskerne hjælpe med at bremse den stigende strøm af illegale indvandrere, der forsøger at krydse den græsk-tyrkiske grænse.

»Vi har tilbudt at sende fem til seks politifolk, som kan rejse inden for to til fire døgn og blive i Grækenland så længe som nødvendigt,« siger kommunikationsrådgiver i Rigspolitiet Niels-Otto Fisker.

De danske politifolk er alle specialuddannede og har taget et særligt EU-kursus hos EU’s grænseagentur, Frontex.

Det danske bidrag kommer, efter at Frontex, for første gang nogen sinde – efter anmodning fra regeringen i Athen – har besluttet at udsende en bevæbnet styrke, der skal hjælpe med at forsvare unionens ydre grænser.

EU-kommissionen betegner situationen ved den græske grænse til Tyrkiet som »alarmerende«.

Næsten 9 af 10 illegale indvandrere kommer i øjeblikket ind i EU gennem Grækenland.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her