*

Europa

Mand mistænkes for med vilje at køre ind i folk i Toulouse

Tre studerende er indtil videre meldt kvæstet efter påkørslen. Chaufføren er pågrebet.

To personer er kommet alvorligt til skade, mens en tredje er såret, efter en bil fredag eftermiddag kørte ind i en gruppe studerende i Frankrig.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Daily Mail.

Chaufføren, en 28-årig mand, blev anholdt umiddelbart efter hændelsen, der fandt sted uden for Saint-Exupéry High School i forstaden Blagnac ved byen Toulouse i den sydvestlige del af landet.

»Bilen passerede fortovet kort efter kl. 16 og forårsagede enorm panik, da den kørte i retning mod studerende, der var ved at forlade skolen,« her en lokal politikilde udtalt ifølge det britiske medie.

Han tilføjede desuden, at manden ikke optræder på politiets såkaldte watch list - en liste med mennesker der anses som særligt tilbøjelige til at begå kriminalitet, og som bl.a. indeholder navne på kendte ekstremister.

»Den ansvarlige mand er kendt af politiet, men har ingen historie inden for terrorisme. Han har alvorlige psykiske problemer og har i fortiden været placeret under tilsyn.«

En person død og 19 meldes sårede efter en bil har påkørt demonstranter i Charlottesville

Ifølge The daily Mail skulle gerningsmanden under anholdelsen have fortalt, at det var stemmer i hans hoved, der fik ham til at gennemføre påkørslen.

De tre, som blev ramt af bilen, er kinesiske studerende på Saint-Exupéry High School. Det drejer sig om en mand på 22 år og to kvinder på 23 år. De er blevet bragt til det nærliggende sygehus Purpan Hospital.

Borgmesteren i Toulouse, Jean-Luc Moudenc, skriver på Twitter, at han er »meget chokeret over aggressionen mod de studerende i Blagnac«, og at han »tilbyder dem og deres familie al vores støtte«.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her