*

Asien 16.02.2013 kl. 15:40

79 personer dræbt af en bombe

En fjernstyret bombe var rettet mod shiamuslimer.

Mindst 15 mennesker blev dræbt ved bombesprængningen i Hazara i den olierige Quetta-provins. Foto: Kate Brooks/AP

Mindst 79 personer er blevet dræbt og flere hundrede personer menes at være såret af en fjernstyret bombe, der eksploderede i byen Hazara i det vestlige Pakistan tæt på grænsen til Afghanistan lørdag eftermiddag.

Det oplyser det pakistanske politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Bomben var fjernstyret, og alle de døde er fra det shiamuslimske samfund, siger politiofficeren Wazir Khan Nasir fra provinsen Quetta til nyhedsbureauet AFP.

Mindst 200 er såret

Han tilføjer, at mindst 79 er dræbt, og at yderligere mindst 200 er blevet såret. En anden politiofficer, Azhar Ali Shah, bekræfter dødstallet, der oprindeligt blev opgjort til 10 dræbte.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er der både kvinder og børn blandt de døde og tilskadekomne. Videooptagelser viser, hvordan skyer af sort røg omgiver politifolk, der haster til de døde og kvæstede.

- Vi frygter flere ofre. Vi har erklæret katastrofetilstand på sygehusene, siger provinsindenrigsminister Akbar Hussain Durrani til AFP. Han tilføjede, at bomben var placeret tæt ved en bærende søjle i en basarbygning.

Bygningen styrtede sammen

- Bygningen styrtede sammen som følge af den voldsomme bombeeksplosion, og nogen mennesker er blevet fanget i ruinerne indenfor.

Myndighederne og øjenvidner siger, at en rasende menneskemængde samlede sig omkring bombeområdet, og de forhindrede i begyndelsen redningsmandskab, politi og journalister i at nå frem til stedet.

Bomben var ifølge politiet rettet udelukkende mod shiamuslimer i Hazara, som ligger i udkanten af den olierige Quetta-provins.

Spændinger er taget til

Det seneste års tid er spændingerne taget til mellem flertallet af sunnimuslimer og mindretallet af shiamuslimer, som udgør en femtedel af Pakistans 180 millioner indbyggere.

Den 10. januar blev 92 personer dræbt og 121 såret, da to selvmordsbombere sprang sig selv i luften midt i en stor menneskeflok i et andet område i Quetta-regionen, der er domineret af shiamuslimer.

Det var Pakistans hidtil værste bombeangreb mod shiamuslimer, og den sunnimuslimske gruppe Lashkar-e-Jhangvi påtog sig efterfølgende skylden.

Indtil videre er der ingen, der har påtaget sig skylden for lørdagens bombe i Hazara.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Færøerne til Danmark: Send syriske flygtninge herop

Fremover vil Danmark kunne sende syriske flygtninge til Færøerne - i hvert fald hvis det står til den færøske lagmand.

Fyrværkeriskandale afbrød EM-kvalifikationskamp

EM-kvalifikationskampen mellem Montenegro og Rusland er blevet indstillet. De to holds spillere sloges på banen.

Drabsdømt amerikaner frikendt i Italien

Sagaen om 27-årige Amanda Knox har fået en afgørelse.

Radikale vil have lavere topskat med i ny skattereform

Snarligt folketingsvalg får R til at lancere skatteønske, der er i strid med regeringens politik.

Israel frigiver omsider milliardbeløb til palæstinenserne

Det Palæstinensiske Selvstyre får nu udbetalt 500 millioner dollar, som Israel har tilbageholdt i månedsvis.

Advokatbranchen plages af stress og flugt

Advokatbranchen er fyldt med stress og arbejdsuger på plus 50 timer og heftigt karrierepres. Det er både cheferne og de ansatte selv, der presser på.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Ny Audi TT Roadster er fyldt med køreglæde
Premiere: Hvor den nye Audi TT måske er for forsigtig, er roadsterversionen fyldt med køreglæde. Du kan roligt droppe topmodellen til fordel for de mere enkle varianter. 
Se flere
Bolig
Dagbog fra et terrasse-projekt
Tina Dalbøge, der er blogger, handywoman og har gør det selv-brevkassen her i Bolig, viser i ord og billeder, hvordan hun og hendes mand, Claus Dynesen, har fået forvandlet deres lille, hyggelige terrasse til et stort uderum med plads til solbænke, bord-bænkesæt og ikke mindst et udekøkken bygget op af traller. 
Se flere
»Jeg giver ikke op. Jeg er sådan en Duracellkanin, og jeg bliver bare ved og ved«
Filminstruktøren Pernille Fischer Christensen kan godt lide at slå HÅRDT. Især på tennisbanen. Her kan hun slippe tankestrømmen og kun koncentrere sig om spillet. Og så er hun taknemmelig for det danske demokrati og læner sig for tiden op ad tidligere fodboldlandstræner Richard Møller Nielsens motto. 
Se flere