Japan vil nedskyde nordkoreansk raket
Japan forbereder sig på nordkoreansk 100-årsdag med krigsskibe og missiler.
I den japanske hovedstad, Tokyo, er der flere steder opstillet jord til luft-missiler i tilfælde af, at en Nordkoreansk raket kommer ind i japansk luftrum.
Det japanske forsvarsministerium har således opstillet missiler af typen Patriot Advanced Capability 3 (PAC-3), som er i stand til at skyde andre missiler ned.
Japanerne har opstillet missilerne som en forholdsregel mod, at Nordkorea mellem d. 12. og 16. april vil affyre en raket for at hylde grundlæggeren af Nordkorea, Kim II Sung, der blev født for 100 år siden. Det skriver den japanske statslige tv-kanal NHK på sin hjemmeside.
Raket med atomvåben eller satellit?
USA, Japan og Sydkorea er alle overbevidst om, at opsendelsen er en test af en langdistanceraket, som kan fremføre atomvåben. Det vil i så fald være en overtrædelse af FN’s resolutioner.
Nordkorea holder fast i, at hyldestraketten skal fremføre en satellit og at det er helt fredeligt.
Landet har også sagt, at raketten skal affyres tæt på den kinesiske grænse, men får en rute væk fra nabolandene, så der skulle ikke være nogen reel fare for Sydkorea og Japan.
Japanske krigsskibe er klar
Det japanske forsvarsministerium har ikke blot opsat missilsystemer i Tokyo, men også fire steder på den sydlige ø Okinawa og i distrikterne Chiba og Saitama.
Desuden er tre japanske krigsskibe sendt af sted mod det Østkinesiske Hav med den samme slags missiler.
Missilerne vil blive affyret mod enhver del af den nordkoreanske raket, som skulle komme ind på det japanske territorium, skriver NHK.
"Nedskydning er krigserklæring"
I går meddelte Nordkorea, at landet vil betragte enhver nedskydning af deres raket som en krigserklæring.
”Hvem der end skyder vor satellitraket ned eller samler rester op af den, vil blive mødt med en øjeblikkelig og nådesløs straf,” lød det i en erklæring fra Komiteen for Fredelig Genforening af Korea, som er offentliggjort af det statslige nyhedsbureau KCNA.
Erklæringen fra KCNA indeholder også en direkte trussel mod Sydkorea.
”Et angreb på raketten betyder afslutningen på alting i Sydkorea,” hedder det.
LÆS OGSÅ: USA advarer Nordkorea mod rakettest
LÆS OGSÅ: Nordkorea klargør raketaffyringsrampe
LÆS OGSÅ: Nordkorea: Nedskydning af raket er krig

Soldat stukket med kniv i Paris

Det tyske brag er i gang
Soldat stukket med kniv i Paris
En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv i Paris. Læs artikel
Apple-computer solgt for 3,9 mio. kr.
En af verdens første personlige computere er solgt til rekordhøj pris. Læs artikel
Jagten på verdens første hjemmeside
Med rejsekort bliver du snydt for hjemrejse
Rejsekortet giver dig kortere tid at rejse i sammenlignet med billetter eller klippekort. Læs artikel



