*

Asien

Thailands militærjunta lover valg i november 2018

Junta lover valg fire år efter magtovertagelse, som skulle afslutte strid mellem "de gule" og "de røde".

Thailand vil holde valg i november i 2018. Det siger lederen af landets militærjunta, Prayut Chan-o-cha. Det lovede valg vil finde sted mere end fire år efter, at juntaen tog magten ved et kup.

Udmeldingen er den mest præcise hidtil om valg efter militærkuppet i 2014.

Prayuth, som er leder af den regerende junta eller Det Nationale Råd for Fred og Orden, siger, at den præcise valgdato vil blive fastsat i juni 2018.

Juntaen har gentagne gange udsat valg. Det er sket med henvisninger til, at det først var nødvendigt at skabt mere sikkerhed og få gennemført visse ændringer af forfatningen.

- Omkring juni vil vi give meddelelse om en dato for det næste valg, siger Prayuth.

Han mødtes tirsdag med journalister ved et pressemøde i Bangkoks "Government House".

- Valget vil finde sted i november, siger han.

Den dømte tidligere regeringsleder Yingluck Shinawatra menes at befinde sig i Dubai. Hun forlod landet i september for at undgå at blive fængslet i en sag om ulovlig støtte til risbønder.

Thailands højesteret har idømt Yingluck Shinawatra fem års fængsel in absentia i en sag om et statsligt risprogram. Hun blev dømt for svigt i forvaltningen af statsstøtten, som kostede landet otte milliarder amerikanske dollar.

Yingluck Shinawatras bror, tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, lever i eksil i Dubai. På den måde undgår han at afsone en fængselsdom for korruption, han blev idømt i Thailand i 2008.

Yingluck Shinawatra kom til magten i 2011. Hendes regeringsperiode sluttede brat i maj 2014, da hun blev afsat ved militærkuppet.

Juntaen sagde efter dens magtovertagelse, at den ville skabe orden i kaos og afslutte den årelange politiske rivalisering mellem "de røde" og "de gule".

"De røde" er tilhængere af en bevægelse skabt af milliardæren Thaksin Shinawatra. Han trodsede den traditionelle magtelite i landet ved at støtte de fattige områder.

Hans fjender beskylder ham for at have købt sig til politisk opbakning til rødskjorterne, som er en græsrodsbevægelse og et netværk i landets fattige områder.

"De gule" består overvejende af aktivister fra middelklassen og eliten i byerne. De regner sig for mere kongetro end andre i det ellers meget royale Thailand.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her