*

Asien

Filippinske politikere vil skære kritikeres budget til 122 kroner

Filippinsk kommission har kritiseret landets præsident for hans voldsomme kamp mod narkobander.

Årsagen til den finansielle kindhest er angiveligt, at den ofte har ytret sig kritisk om præsident Rodrigo Dutertes (billedet) blodige krig mod narkobander. Foto: Bullit Marquez/AP

Politikere i underhuset i Filippinernes parlament har stemt for at skære budgettet til landets kommission for menneskerettigheder til nærmest ingenting.

Står det til dem, får kommissionen næste år blot stillet symbolske 1.000 filippinske pesos til rådighed. Det svarer til 122 kroner. Organet har hidtil haft et budget på 749 millioner pesos.

Årsagen til den finansielle kindhest er angiveligt, at kommissionen ofte har ytret sig kritisk om præsident Rodrigo Dutertes blodige krig mod narkobander.

Blodig rekord: Filippinsk politis narkokrig har aldrig krævet så mange liv på én nat

Tusindvis af mennesker er blevet dræbt inden for de seneste 15 måneder som led i narkobekæmpelsen.

Et stort flertal i det ene kammer i Filippinernes parlament stemte tirsdag for nedskæringerne.

Senatet, det andet kammer, har endnu ikke stemt om forslaget. Det tyder dog på, at underhusets forslag ikke vil gå igennem, da både Dutertes venner og fjender i senatet har udtalt, at de gerne ser kommissionen fortsætte sit arbejde.

Den filippinske regering havde i første omgang foreslået at give menneskerettighedskommissionen 678 millioner pesos til næste års budget. Kommissionen selv havde bedt om 1,72 milliarder pesos.

Men i parlamentets underhus blev det beløb altså skåret gevaldigt.

Det skyldes ifølge underhusets formand og ven af Duterte, Pantaleon Alvarez, at kommissionen er "uduelig".

- Hvis I vil beskytte kriminelles rettigheder, så skaf pengene fra de kriminelle, siger Alvarez.

Modstandere af Duterte mener, at et så lavt budget vil svare til at lukke et "uafhængigt kontor, som er skabt gennem forfatningen".

Human Rights Watch (HRW) er også stærkt kritisk over for risikoen for det spinkle budget. Phelim Kine, vicedirektør for HRW i Asien, mener, at nedskæringen er en del af "Duterte-regeringens forsøg på at forhindre uafhængige institutioner i at holde øje med regeringens overgreb".

De fleste filippinere støtter krigen mod narkotika, og Duterte er fortsat generelt en populær præsident.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her