*

Asien

Nordkorea foreslår USA at sikre fredsaftale på Korea-halvøen

USA bør erstatte aftalen om våbenhvile med en decideret fredsaftale på den koreanske halvø, mener Nordkorea.

Nordkorea har på det seneste udført flere affyringer af missiler. Foto: AP

Nordkorea foreslår, at USA erstatter den nuværende aftale om våbenhvile på Korea-halvøen med en permanent fredsaftale.

Det oplyser Nordkoreas FN-ambassadør, Kim In Ryong, under en pressekonference i New York.

- Trump-administrationen bør indføre en ny politik over for Nordkorea for at sikre varig fred på den koreanske halvø, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Nordkorea afviser anklage om indblanding i hackerangreb

FN-ambassadøren oplyser imidlertid ikke noget om, hvordan USA kan gøre dette på egen hånd.

Tidligere på ugen fordømte FN's Sikkerhedsråd på det kraftigste Nordkoreas seneste test af et ballistisk missil.

Samtidig advarede rådet om yderligere tiltag som svar på Nordkoreas "stærkt destabiliserende opførsel".

Mandag meddelte styret i Pyongyang, at et nyt ballistisk missil med kapacitet til at føre et "kraftigt atomsprænghoved" frem var blevet testet søndag.

Ifølge eksperter er missilet muligvis det hidtil mest langtrækkende, som det er lykkedes de nordkoreanske raketingeniører at fremstille. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

FN har tidligere forbudt Nordkorea at udvikle atom- og missilteknologi.

Den nordkoreanske FN-ambassadør hævder ifølge dpa, at søndagens missiltest skal betragtes som selvforsvar.

- USA er nødt til at indstille sin fjendtlige holdning til Nordkorea, siger Kim In Ryong.

Koreakrigen fra 1950 til 1953 endte med en aftale om våbenhvile i stedet for en fredsaftale. Det betyder, at de to nabolande teknisk set stadig er i krig med hinanden.

Nordkorea har gentagne gange truet med at trække sig ud af aftalen om våbenhvile.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: Rådmanden må gå

Evner Kristian Würtz ikke selv at drage den politiske konsekvens, må borgmester Jacob Bundsgaard gøre det.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her