*

 

Asien

Medie: Kim Jong-un klar til at teste atomsprænghoved

Ifølge nordkoreansk medie er landet klar til at teste atomsprænghoved og missil, der kan bære sprænghovedet.

Kim Jong-un siger, at Nordkorea snart er klar til at teste et atomsprænghoved og et styrbart missil. Foto: AP

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, siger, at hans land snart vil teste et atomsprænghoved og et ballistisk missil, der er et styrbart missil, som er i stand til at bære atomsprænghoveder.

Det rapporterer det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA tirsdag ifølge Reuters.

Det vil være en klar overtrædelse af FN's resolutioner, som bliver bakket op af Nordkoreas vigtigste allierede, Kina.

Kim Jong-un vil kunne angribe "fjender" med atomvåben

Kim Jong-un kom med udtalelsen, da han overvågede det, som efter KCNAs udsagn var en succesfuld test af et nyudviklet varmeresistent nordkoreansk missil.

- Han (Kim Jong-un, red.) fortalte, at sprængning af et atomsprænghoved og prøveaffyringer af adskillige ballistiske missiler snart vil finde sted, og det vil forbedre Nordkoreas muligheder for atom-angreb, siger KCNA.

Sydkoreas forsvarsministerium beretter, at der ikke er nogen tegn på aktivitet ved Nordkoreas atomanlæg eller dets anlæg for langdistance-raketter.

Den nordkoreanske udmelding kommer på et tidspunkt, hvor spændingerne er på sit højeste på den koreanske halvø.

Det er et tidspunkt hvor Nordkorea er ved at blive pålagt yderligere sanktioner af FN, og Sydkoreanske og amerikanske tropper er i gang med deres største fælles militære øvelse til dato.

FN-chef kræver at Nordkorea stopper missilaffyringer

Sydkoreas præsident, Park Geun-hye, siger, at Nordkorea vil ødelægge sig selv, hvis landet fortsætter med sin aggressive linje overfor det internationale samfund.

Peter Cook, som er talsmand for USAs forsvarsministerium, tvivler på Nordkoreas reelle teknologiske formåen.

- Vi har endnu ikke set Nordkorea demonstrere, at de er i stand til at få bragt et atomvåben ned i en sådan størrelse, at det passer på et ballistisk missil, fortæller han under en pressekonference.

Kina, som er Nordkoreas vigtigste allierede, har tidligere meldt ud, at de bakker op om FNs sanktioner mod Nordkorea, men beder alle parter om ikke at foretage sig noget, som vil forværre den allerede anspændte situation.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Merkel: Jeg er blevet misforstået

Merkels konservative CDU har nu blødt vælgere fem delstatsvalg i træk. I denne uge tog kansleren officielt afsked med de åbne grænser. Men lukker det munden på kritikerne?
Analyse
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her