*

Asien

Thailands politi har optrevlet netværk bag falske pas

Den formodede bagmand, kaldet The Doctor, har angiveligt produceret falske pas i årevis til flygtninge.

Thailandsk politi har optrevlet et netværk af kriminelle, som har produceret og leveret falske pas til kunder fra Iran, Syrien og Afghanistan, der forsøger at komme ind i Europa.

Det oplyser de thailandske myndigheder onsdag ifølge AFP.

Fem års efterforskning kulminerede mandag i anholdelsen af den formodede hovedgerningsmand, den 48-årige iraner Hamid Reza Jafary, der også går under navnet "The Doctor".

Han skulle efter sigende have lært at lave falske pas af sin afdøde far, oplyser politiet. Hamid Reza Jafary har angiveligt drevet sin forretning i mange år fra sit hjem i Chachoengsao-provinsen øst for Bangkok.

- Han har produceret falske pas til folk fra Iran, Syrien og Afghanistan, der flygter fra krig, og som ønsker at komme til Europa, siger generalløjtnant Nathathorn Prousoontorn fra thailandsk politi.

Han tilføjer, at iranerens arbejde er så professionelt og grundigt, at grænsebetjente aldrig ville opdage, at passene var falske.

Ifølge politiet erkender "The Doctor" sig skyldig i anklagerne og risikerer nu op mod ti års fængsel.

Hamid Reza Jafary har i flere år været eftersøgt af efterretningstjenester i både Japan og Europa.

Foruden iraneren blev fem pakistanske mellemmænd anholdt i razziaer i og omkring Bangkok mandag.

Thailand har længe været knudepunkt for en industri, hvor der sælges falske dokumenter til menneskesmuglere og andre kriminelle.

Et enkelt falsk pas kan sælges for 80.000 thailandske baht - svarende til cirka 15.000 danske kroner.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Få plads med skrå reoler
Boligredaktøren udvælger hver uge et antal aktuelle historier og nyheder fra boglig- og designbranchen. 
Se flere
Test: Samsungs Galaxy A5 (2017) - en sejlivet mobil
Samsungs Galaxy A5 (2017) fungerer godt, er pæn at se på og holder længe på en optankning. Prisen må Samsung dog godt se på igen. 
Se flere
Undgå vintertrætte fødder med få simple råd
Varmt fodtøj i den kolde tid kan være hårdt for fødderne. Derfor er det vigtigt, at du plejer dem grundigt for at undgå tør og sprækket hud. 
Se flere
Viden
Havets græsplæner renser vandet og redder korallerne
Havgræs gør mennesket mange tjenester, og nu viser det sig, at græsset også er i stand til at fjerne farlige bakterier fra havvandet. Det kan komme både koraller, dyr og mennesker til gode. 
Se flere
Regionens modebranche er i vækst
De kreative erhverv i Region Midtjylland er i vækst, melder en ny rapport. Men Aarhus skal huske at tænke langsigtet, så den gode udvikling ikke går i stå, siger direktøren for Headstart Fashion, Christian Chapelle. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her