*

Asien

Politiet i Tadsjikistan barberer 13.000 mænds skæg af

I et forsøg på at bekæmpe radikalisme barberede politiet i Tadsjikistan skægget af 13.000 mænd sidste år.

Sidste år barberede politiet i Tadsjikistan skægget af 13.000 mænd og lukkede flere end 160 butikker, der sælger traditionelle muslimske beklædningsdele.

Det skete som led i det centralasiatiske lands kamp mod, hvad det kalder "fremmede" påvirkninger.

Det fortæller Bahrom Sharifzoda, lederen af politiet i den sydvestlige Khathlon-region, på et pressemøde onsdag.

Skridtet skal ses som et forsøg på at bekæmpe radikalisme i landet, der grænser op til Afghanistan, skriver Al Jazeera og dpa.

Ifølge uofficielle skøn er der flere end 2000 tadsjiker, der kæmper i Syrien.

I sidste uge stemte parlamentet i Tadsjikistan om at forbyde arabisk-klingende "udenlandske" navne samt ægteskaber mellem fætter og kusine.

Lovforslaget ventes at blive godkendt af præsident Emomali Rahmon, der har ledet Tadsjikistan siden 1994.

Ifølge politiet lykkedes det sidste år myndighederne at overbevise flere end 1700 piger og kvinder om at stoppe med at gå med tørklæde.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Libyen-ekspert: Libyen er et vigtigt centrum for rekruttering af jihadister

Da Salman Abedi og hans bror i sidste måned blev hentet fra Manchester til Tripoli i Libyen, var det for at rede dem fra islamistisk radikalisering, hævder deres far. Hvis det er sandt, er han af vanvare kommet til at bringe dem fra asken i ilden. I Libyen har de haft rig lejlighed til at fortsætte radikaliseringen. Mandag aften stod Salman Abedi bag terrorangrebet på Manchester Arena.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her