*

Asien

Kina-kritisk kvinde har vundet jordskredssejr ved Taiwan-valg

Tsai Ing-wen vinder som ventet valget i Taiwan og bliver landets næste præsident. Den første kvinde på posten.

Tsai Ing-wen Foto: Ng Han Guan/AP

Tsai Ing-wen, der leder Taiwans største oppositionsparti DPP, bliver landets første kvindelige præsident. Det sker, efter at vælgerne vendte ryggen til et tættere bånd til Kina og stemte Ing-wen ind, skriver Reuters.

Optællingen af stemmer fortsætter, men tal direkte fra valgstederne viser, at Tsai Ing-wen vinder en jordskredssejr med omkring 60 procent af stemmerne mod 30 procent til Eric Chu fra det tidligere ledende parti KMT.

Eric Chu erkendte sit nederlag foran et grædende publikum ved KMT's hovedsæde i Taiwans hovedstad, Taipei.

- Jeg undskylder. Vi tabte. Vi har lidt et valgnederlag. Vi har ikke arbejdet hårdt, og vi har svigtet vælgernes forventninger, sagde Eric Chu.

Han sagde samtidig, at KMT har mistet parlamentarisk flertal. Det er første gang partiet mister kontrol over øens lovgivende forsamling.

Iagttagere forventer, at båndet mellem Taiwan og Kina nu svækkes efter otte år, hvor forholdet mellem landene er blevet bedre og bedre.

Støtten til Tsai Ing-wen er steget i lyset af den seneste tids tilnærmelser fra Kina under den tidligere præsident, Ma Ying-jeou, fra KMT-partiet, som må træde tilbage efter to perioder som præsident.

Taiwan har de senere år udviklet sig til et selvstændigt og selvsikkert demokrati, men den styreform er Kina ikke enig i. Her ser man stadig øen som en frafalden provins, der skal genforenes med fastlandet.

I den taiwanske offentlighed mener man, at det udelukkende er de store firmaer, der drager fordel af det varmere forhold - ikke de almindelige vælgere.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Fra ingen til 126 anmeldelser om løsnede hjulbolte
Siden årsskiftet har 126 bilejere anmeldt løsnede hjulbolte til Østjyllands Politi, som har svært ved at gøre noget ved problemet. Autoværksteder i Aarhus melder om et stigende salg af låsebolte. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her