*

Asien

Flere soldater såret i Helmand og lægehelikopter beskudt

De amerikanske soldater var del af en specialstyrke, som blev angrebet i det sydlige Afghanistan.

Mindst en amerikansk soldat er dræbt og to andre såret i det sydlige Afghanistan tirsdag, siger kilder i det amerikanske forsvar til NBC News.

En soldat er dræbt nær byen Marjah, et par hundrede kilometer nord for grænsen til Pakistan, oplyser en talsmand for Natos mission i Afghanistan. Mindst to andre er såret.

- Vi er dybt bedrøvede over dette tab, siger brigadegeneral Wilson Allen Shoffner, som er talsmand for Nato-missionen i landet.

- Vore tanker går til familie og venner til de pågældende.

Også afghanske soldater er dræbt, siger talsmanden til det franske nyhedsbureau AFP.

En gruppe amerikanske soldater fra en specialstyrke, som var på antiterror-mission i provinsen Helmand, kom tirsdag under beskydning.

Efterfølgende måtte en lægehelikopter nødlande. Det står endnu ikke klart, hvad der præcis var årsag til, at helikopteren, som angiveligt skulle hente de sårede soldater, måtte nødlande.

NBC rapporterer fra Afghanistan, at helikopteren kom under mortérbeskydning. En Nato-talsmand siger, at helikopteren måtte nødlande med "mekaniske problemer".

Den internationale Isaf-mission i Afghanistan udløb med udgangen af 2014, men USA har fortsat en stor militærstyrke i landet.

Efter mange af koalitionens lande har forladt landet, heriblandt Danmark, har Taliban oplevet fremgang, og den ekstremistiske og islamistiske bevægelse havde sidste år blandt andet held til - dog kortvarigt - at erobre en provinshovedstad.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her