*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Asien 16.02.2013 kl. 14:56
Afghanistans præsident Hamid Karzai. Arkivfoto: Ahmad Jamshid/AP

Karzai: Slut med at bede Nato om hjælp fra luften

Afghansk leder forbyder soldater at anmode om luftangreb, efter at 10 civile blev dræbt.

Afghanistans præsident, Hamid Karzai, tager nu konsekvensen af, at 10 civile blev dræbt under et Nato-luftangreb i onsdags.

- Jeg udsteder et dekret, hvor det fra i morgen ikke længere er tilladt for afghanske styrker at anmode om udenlandsk luftstøtte under nogen omstændigheder, siger Hamid Karzai lørdag i en tale til unge officerer på et militærakademi i Kabul.

- Vore styrker beder om luftstøtte fra udlændinge, og så bliver børn dræbt i et luftangreb, raser præsidenten.

Ifølge foreløbige rapporter blev 10 civile, heriblandt fem børn og fire kvinder, dræbt ved onsdagens angreb.

Tre Taleban-ledere, hvoraf en menes at have haft tætte bånd til terrornetværket Al Qaida, blev ifølge de afghanske myndigheder ligeledes dræbt ved angrebet.

Civile tab, som Nato-styrker er skyld i, er et meget ømtåleligt tema i Afghanistan og bliver jævnligt fordømt af Hamid Karzai.

- Jeg har sagt til de udenlandske styrker: Stop med at bombe vores huse. Stop med at gå ind i vores landsbyer uden respekt for indbyggerne. Stop med at overtræde menneskerettighederne, siger den afghanske præsident.

Han er overbevist om, at afghanerne kan tage vare på sikkerheden, når de udenlandske kampstyrker trækker sig ud ved udgangen af 2014.

- Jeg er enig i, at vi er inde i en vanskelig fase, men det er os, der ejer dette land, siger den afghanske præsident.

Flere end 3200 Nato-soldater har mistet livet i Afghanistan, siden den amerikansk-ledede invasion startede i slutningen af 2001 i kølvandet på terrorangrebet på USA 11. september samme år.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

Ekspert: Ukraine lægger sig stort set fladt på maven

"Det er en invasion," siger Ukraine om russisk nødhjælp. Ren retorik, vurderer ekspert.
forsiden lige nu

Ekspert: Ukraine lægger sig stort set fladt på maven

"Det er en invasion," siger Ukraine om russisk nødhjælp. Ren retorik, vurderer ekspert.

Islamisk Stat tjener formue på det sorte marked

Olie smugles af ældgamle ruter og er med til at finansiere IS' krig, propaganda og sociale projekter.

Erik Damgaard er tilbage

Efter en personlig økonomisk nedtur er Erik Damgaard tilbage med et nyt stykke software.

Hamas har henrettet 18

Hætteklædte mænd henrettede palæstinensere i Gaza City.

Statens gæld runder skarpt hjørne

Den danske statsgæld vokser med stor hast. Den svarer nu til 90.000 kr. pr. dansker.

Videnskabsmand svarer igen: Abort er for barnets skyld

Han kom i modvind, da han anbefalede abort af et barn med Downs. Nu uddyber han sin forklaring.
Annonce
Annonce
International
Analyse
  • Hvem skal nu betale, når USA ikke vil?

    USA vil have Europa til at bruge flere penge på forsvar. Håbet er, at et kontinent, som er presset fra alle sider, har en egen interesse i at øge udgifterne til militær. 
Foto
Annonce