Annonce
Annonce
Asien 22.11.12 kl. 17:41
Øen Sandy skulle ifølge Google Maps ligge vest for Ny Caledonien (markeret med rødt), et fransk territorium der ligger øst for Australien. Foto: Tubs/Wikimedia Commons

Ø i Stillehavet eksisterer ikke

Øen Sandy er opført på flere kort, men da forskere besøgte den, fandt de kun vand.

Forskere fra University of Sydney har fundet ud af, at en ø mellem Australiens østkyst og øen Ny Caledonien i Stillehavet, ikke eksisterer.

Øen, der figurerer på australske søkort samt på Google Maps, er blevet navngivet Sandy.

Men da holdet af forskere nåede frem til stedet, hvor øen skulle have været, viste deres navigationsudstyr, at de så at sige var ude på dybt vand.

"Meget dybt," siger geolog Maria Seton til nyhedsbureauet AFP ifølge Telegraph.

"Den er på Google Earth og andre kort, så vi ville lige tjekke, men der var ingen ø. Vi er meget forundrede. Det er ret bizart," siger hun om øen, der også er kendt som Sable Island.

En sort plet

Top 5

Verdens største øer

  • Grønland 2.166.086 km²
  • Ny Guinea 800.000 km²
  • Borneo 725.500 km²
  • Madagaskar 578.041 km²
  • Baffin Island 507.451 km²
  • Kilde: Wikipedia

Et opslag i 11. udgave af "The Times: Comprehensive Atlas of the World" viser ikke, at der skulle ligge en ø ved navn Sandy på det angivne sted. Men i tidligere udgaver skulle den være der.

Også på australske søkort udarbejdet af Australiens Hydrographic Service skulle øen figurere.

En søgning på Google Maps viser en sort plet midt i vandet mellem Australien og Ny Caledonien.

Det kunne se ud som om, at øen er blevet censureret. At Google har fortrudt.

Se selv på Google Maps eller søg selv efter "New Caledonia" og flyt kortet lidt mod vest.

Verden ændrer sig

Til AFP forklarer en talsmand for Google Maps:

"En af de spændende ting ved kort og geografi er, at verden konstant ændrer sig, og at følge med de ændringer er en rejse, som aldrig slutter."

En ø

Ifølge Kort og Matrikelstyrelsen kommer en dansk ø med på de danske kort, når der er bevoksning på den.

En ø er defineret ved, at der ved højvande kan måles mindst 50 cm vanddybde hele vejen rundt om den.

De seneste 20 år er der kommet i alt 127 nye danske øer, viser en opgørelse fra Naturstyrelsen.

LÆS OGSÅ Derfor opstår der nye øer

 

Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

Roligere nat end frygtet i Stockholm

Selvom der blev stukket ild til nogle biler, lader det til, at de natlige uroligheder er stilnet lidt af. Læs artikel
forsiden lige nu

Cobraen knækkede Kessler

En stor dansk boksekarriere kan være forbi efter nattens VM-drama i London. Læs artikel

Roligere nat end frygtet i Stockholm

Selvom der blev stukket ild til nogle biler, lader det til, at de natlige uroligheder er stilnet lidt af. Læs artikel

Soldat stukket med kniv i Paris

En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv i Paris. Læs artikel

Søges: 5.000 nyttejob

For første gang sætter regeringen tal på, hvor mange mennesker der skal sendes ud i nyttejob. Læs artikel

Politiet efterforsker voldtægt ved karneval

En 19-årig kvinde meldes voldtaget ved lørdagens store karnevalsfestligheder i Limfjordsbyen. Læs artikel

Danmark har EU-rekord i indbrud

Der er brug for bedre forebyggelse mod indbrud, mener bl.a. Det Kriminalpræventive Råd. Læs artikel
Annonce
International Premium
Int. debat og analyse
Kommentar: Frontlines
Analyse: International
JP TV
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce