*

Asien

Tillerson vil presse generaler til at bringe ro over Myanmar

USA's udenrigsminister besøger Myanmar onsdag, hvor han skal diskutere rohingya-krisen med hærchefer.

Ifølge planen skal Rex Tillerson besøge hærens øverste chef, general Min Aung Hlaing, før han skal mødes med Myanmars de facto-leder, Aung San Suu Kyi. Foto: Andrew Harnik

USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, besøger onsdag Myanmar. Her skal han skal tale med generaler for hæren, der blandt andet anklages for etnisk udrensning af landets rohingya-muslimer.

Ifølge planen skal Rex Tillerson besøge hærens øverste chef, general Min Aung Hlaing, før han skal mødes med Myanmars de facto-leder, Aung San Suu Kyi.

Rex Tillerson mødtes dog allerede tirsdag med sidstnævnte under et besøg i Filippinerne. Her forsøgte nobelprismodtageren Suu Kyi at forklare, hvordan Myanmar vil løse krisen.

USA truer Myanmar med sanktioner på grund af rohingya-krise

Rex Tillerson vil under sit møde med general Hlaing understrege, at det er nødvendigt at genoprette freden i regionen, hvis de over 600.000 flygtede rohingya-muslimer skal kunne vende tilbage til Myanmar.

- Vi fokuserer på at stabilisere områder i det nordlige Rakhine, så folk kan vende tilbage dertil, stoppe volden, og sikre at militæret beskytter alle grupper, siger Rex Tillersons talsmand.

Imens kræver flere amerikanske senatorer, at USA indfører sanktioner mod Myanmars militær og virksomheder.

En rapport fra menneskeretsgruppen Fortify Rights beskriver, hvordan Myanmars militær og væbnede civile står bag "systematiske angreb mod rohingya-muslimer i Rakhine-staten".

Rapporten, der blev offentliggjort onsdag, konkluderer, at tusindvis af rohingyaer fortsat strømmer over grænsen til Bangladesh.

Amnesty har beviser: Myanmar dræber og uddriver rohingyaer systematisk

Det har resulteret i den hurtigst voksende flygtningestrøm fra et enkelt land siden folkemordet i Rwanda

Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, er blevet kritiseret for ikke at udtale sig offentligt om volden i Rakhine.

Mange diplomater mener dog, at Myanmars skrøbelige overgang fra militærstyre til demokrati vil kunne komme i fare, hvis hun offentligt kritiserer de væbnede styrker.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her