*

Asien

Trump beder Kinas stærke mand om hjælp med Nordkorea

Kina kan løse problemet i Nordkorea hurtigt og effektivt, mener Trump, som torsdag mødes med Xi i Beijing.

Den amerikanske præsident mødtes torsdag med den kinesiske præsident, Xi Jinping. Foto: Andrew Harnik/AP

Donald Trump har længe kritiseret sine forgængere på posten som amerikansk præsident for at svigte i forhold til truslen fra Nordkorea.

Hans egne Twitter-opslag har tilsyneladende ikke formået andet end at fremprovokere flere missiltest fra Pyongyang, og nu appellerer han til Kina.

- Kina kan løse dette problem hurtigt og nemt. Jeg opfordrer Kina og landets store præsident til - forhåbentlig - at arbejde meget hårdt på det, siger Trump.

Den amerikanske præsident mødtes torsdag med den kinesiske præsident, Xi Jinping, i Folkets Store Hal i Beijing.

Den amerikanske præsident mener, at "tiden snart løber ud".

- Jeg ved en ting om jeres præsident: Hvis han arbejder hårdt for det, så kommer det til at ske. Der hersker ingen tvivl om den sag, siger Donald Trump.

Trumps besøg i Kina er et stop på den amerikanske præsidents rundtur i fem asiatiske lande.

Den amerikanske regering mener, at Kina med landets økonomiske indflydelse er nøglen til at få Nordkorea ind på en anden og mindre farlig kurs.

De to store landes ledere bekræftede ifølge Xi deres faste vilje til at gøre Den Koreanske Halvø til et atomvåbenfrit område.

Ifølge Xi bekræftede de også, at de vil arbejde på at implementere FN-sanktioner mod Nordkorea.

Trump advarer Nordkorea: »Undervurder os ikke. Test os ikke«

Kina er klar til at drøfte "vejen, der kan føre til varig fred og stabilitet på halvøen," siger Xi.

Kina har støttet FN-sanktioner. Men USA mener, at kineserne kan gøre mere for at stoppe ulovlig handel på den kinesiske grænse til Nordkorea.

Spørgsmålet er, hvor langt Kina vil gå. Iagttagere vurderer, at Kina - af frygt for et kollaps i Nordkorea - ikke vil stoppe olieeksport til landet.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her