*

Asien

IS-gruppe hævder at have dræbt 50 soldater i Yemen

Vidner beskriver kaotiske forhold, da at et sikkerhedshovedkvarter tidligt søndag blev stormet i Aden.

En stor bilbombe er tidligt søndag sprængt ved et sikkerhedshovedkvarter i byen Aden i Yemen.

Eksplosionen har kostet mindst fem soldater livet.

Det oplyser anonyme embedsmænd.

Siden stormede militante angribere bygningen.

Ifølge de anonyme kilder placerede angriberne snigskytter på taget, hvorfra de ramte sikkerhedsstyrker indenfor.

Der er forskellige meldinger, om angriberne tog gidsler.

Vidner oplyser, at mindst fire snigskytter kunne ses på taget.

De beskriver også kaos. Lig, der lå omkring området, kunne ikke bjærges, fordi skuddene blev ved med at falde.

En lokal gruppe tæt på Islamisk Stat hævder i en udtalelse at stå bag. De hævder, at de har dræbt 50 soldater.

Siden 2014 er Yemens regering, som har international støtte, flyttet til Aden. Det skete, da oprørske houthier indtog hovedstaden Sanaa. De tvang præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi ud af byen.

Så bad præsidenten Saudi-Arabien om støtte i konflikten. Siden 2015 har Saudi Arabien anført en koalition mod houthierne i Yemen.

Foruden parterne huser Yemen en magtfuld afdeling af al-Qaeda og andre grupper, der støtter Islamisk Stat.

De har udført talrige angreb mod landets sikkerhedsstyrker.

Mere end 10.000 personer er dræbt i landets konflikter.

Det fattige land er også ramt af fødevaremangel og et større udbrud af kolera.

/ritzau/AP
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her