Baggrund: Slutspil i Beograd

Beograd

Igennem den forårsgrønne skov lyder råbet igen og igen: »Slobo ... Slobo... Slobo.«

Hundreder af mennesker, fortrinsvis halvgamle og fattige, er trukket op på den smalle villavej i Beograds velhaverkvarter, hvor de hylder deres fører gennem snart femten år og fire tabte krige.

Slobodan Milosevic, den tidligere diktator, har ikke vist sig siden klokken tre natten mellem fredag og lørdag, da han kom ud for at hilse på sine tilhængere og meddele dem, at han ikke var bange. Han blev hilst med jubel. Onde tunger inde i hovedstaden hævder, at det var en dobbeltgænger, der blev sendt ud i mørket, iført den faldne herskers karakteristiske blå jakke og grå bukser.

Demonstrationen i Dedinje overvåges af flere hundrede uniformerede betjente og militsfolk i violblå kampdragter. Længere nede, på Stjernepladsen, står de nysgerrige, igen flere hundrede mennesker og strækker hals.

Endnu engang er et drama undervejs på Balkan.

Denne gang gælder det Milosevic, siden 1987 Serbiens og dernæst Jugoslaviens tyran, som Vesten kræver udleveret til FN's krigsforbryderdomstol i Haag, der sigter ham for massemord og forbrydelser mod menneskeheden.

Magtkamp i Beograd

Var Milosevic kortvarigt arresteret natten til lørdag? Måske, måske ikke. Typisk for stemningen i denne by og dette land kan man høre alle mulige udsagn. I virkeligheden aner de færreste, hvad der virkelig foregår - heller ikke resterne af den engang så mægtige krigsherres tilhængerskare, som time for time bliver mindre.

De seneste meningsmålinger viser, at 85 procent af de adspurgte mener, at Milosevic skal fængsles. Kun 15 procent modsætter sig hans overførsel til Haag. En anden meningsmåling siger, at 40 procent ønsker ham udleveret til krigsforbryderdomstolen, mens 30 procent synes, han skal dømmes i Serbien. Andre 30 procent har ingen mening.

Forlydender vil vide, at der foregår en magtkamp mellem det nye folkevalgte styres topmænd - mellem Jugoslaviens præsident Vojislav Kostunica, som anser domstolen i Haag for et illegalt apparat, indrettet af Vesten og i særdeleshed af USA i den hensigt at ydmyge serberne, og den serbiske regeringschef, Zoran Djindjic, som hellere end gerne ser Milosevic i international varetægt.

Løfte til Milosevic

Kostunica er serbisk nationalist - og skal i de ophidsede oktoberdage, da diktaturet brød sammen, have lovet Milosevic, at han ikke ville blive udleveret. Den internationalt orienterede Djindjic ved, at såfremt Serbien ikke inden udgangen af marts kan overbevise den amerikanske kongres om, at Beograd samarbejder tilfredsstillende med FN-domstolen, risikerer Serbien at miste en umiddelbar hjælp på 100 millioner dollars eller 800 millioner kroner samt USA's støtte i Verdensbanken og andre finansinstitutioner.