*

International

Ekstreme munke forfølger muslimer

Forbrydelser, boykot og hadske taler mod det muslimske mindretal i Burma vokser.

Ashin Wirathu har udtalt, at beskyldningerne om, at han opfordrer til hadforbrydelser, ikke rører ham. Foto: Gemunu Amarasinghe/AP

"Du kan være fuld af venlighed og kærlighed, men du kan ikke sove ved siden af en gal hund."

Burma
  • Der bor 55 millioner mennesker i Burma.
  • 90 pct. af befolkningen er buddhister.
  • Det samme er næsten alle i regeringen, i toppen af finansverdenen, militæret og politiet.
  • Det menes, at mellem fire og otte pct. af befolkningen er muslimer.
  • Resten er enten kristne eller Hindu.

Verden er blevet betaget af buddhismens blide image, de åndelige og reflekterede ord fra Dalai Lama og ikke mindst de tusinder af fredelige orangeklædte munke, der i 2007 stod i spidsen for protestaktioner mod det undertrykkende militærregime i Burma.

Men de ovenstående hårde og fordømmene ord er fra en tale, som den meget populære munk Ashin Wirathu holdt foran en forsamling på flere tusinde munke.

Den er vendt mod det muslimske mindretal i landet, og er et tegn på en stigende tendens i Burma, hvor flere og flere munke kalder sig "radikale buddhister", skriver New York Times.

200 muslimer dræbt

Det seneste år har billedet af de blide og politisk aktive munke lidt et stort knæk i Burma, hvor buddhistiske munke i lynch-stemning har dræbt over 200 muslimer og sendt 150.000 mennesker på flugt.

Efter optøjer i landet i marts sagde Dalai Lama, at drab i religionens navn er "utænkeligt" og opfordrede Burmas buddhister til at vende sig mod Buddha for vejledning.

Men Dalai Lamas ord har ikke formået at formidle de radikale munke, som nu opfordrer til at boykotte varer, der er produceret af muslimer, skriver New York Times.

Burma er blevet mere demokratisk

De omfattende protester mod militærstyret i 2007, skete som reaktion på, at regeringen valgte at hæve benzinpriserne med op til 100 pct.

De burmesiske munke og nonner stod i spidsen for de efterfølgende demonstrationer, og protesterne blev siden kendt som Safranrevolutionen med reference til farven på munkenes orange dragter.

Protesterne blev dengang slået hårdt ned af et brutalt regime. Men siden 2010 er der på meget fredelig vis åbnet op for en demokratisk udvikling af landet. Militærjuntaen har bl.a. tilladt valg, hvilket har givet plads til oppositionspartiet NLD med Aung Sn Suu Kyi i spidsen.

Besøg Asiens velbevarede hemmelighed

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her