*

International 16.02.2013 kl. 13:46

Blade Runners kæreste vises i reality tv-show

Reeva Steenkamp, som angiveligt blev myrdet af Oscar Pistorius, vises i et reality show.

Reeva Steenkamp medvirker i et reality tv-show for berømtheder. Programmet blev optaget i Jamaica. Foto: AP

Den blonde fotomodel Reeva Steenkamp, som torsdag blev skudt og dræbt i den olympiske atlet Oscar Pistorius' hjem, medvirker lørdag aften i et reality tv-show for berømtheder.

Programmet blev optaget i Jamaica, og showet vil dermed blive vist på nationalt tv i Sydafrika kun to dage efter, at det tragiske dødsfald chokerede landet og resten af verden.

Skudt fire gange

29-årige Reeva Steenkamp, som blev skudt fire gange i de tidlige nattetimer på valentinsdag, vil blive vist i den bedste sendetid i femte sæson af programmet "Tropika Island of Treasure".

Mens realityshowet kører for fuld udblæsning, vil 26-årige Oscar Pistorius for tredje aften og nat være i politiets varetægt - sigtet for drabet på sin modelkæreste.

Ved OL i London sidste år deltog den handicappede løber med benproteser i flere discipliner, inden han vandt guld ved de paralympiske lege måneden efter.

Tv-producer: En hyldest

Reality-programmets producere har besluttet at sende det timelange show som en hyldest til Reeva Steenkamp.

- Hun var glad, sund, smuk og fuld af liv, og det er den måde, hun bør huskes på, siger tv-produceren Samantha Moon.

Tidligere har Moon også sagt, at det er en velovervejet beslutning, og at episoden er "dedikeret til Reevas minde". Reeva Steenkamps mor har givet tilladelse til, at tv-kanalen viser udsendelsen.

- Moderen er enig i, at vi skulle vise udsendelsen, og vi arbejder på, hvordan vi kan hylde Reeva, siger Kaizer Kganyagon, en talsmand for tv-kanalen SABC, som viser programmet.

Højere seertal

Det forventes, at seertallene vil være meget større end normalt, når den slags udsendelser vises.

- Vi forventer naturligvis, at seertallene vil være højere end normalt, fordi alle vil se denne person, som blev dræbt for to dage siden, lyder prognosen.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Russisk Putin-kritiker dræbt i Moskva

Boris Nemtsov blev ramt af fire skud. Han var en af præsident Putins største kritikere.

Eksperter undsiger Thornings forsvar for udvidet overvågning af danskere

Regeringen anklages for på et forkert grundlag at forsvare forslaget om udvidet overvågning uden dommerkendelser.

DBU glemte at invitere Morten Olsen til prisuddeling

Dansk Boldspil-Union havde glemt at invitere landstræneren til fredagens Dansk Fodbold Award i Odense.

Kidnappet datter genforenet med sin familie efter lykketræf

17 år efter at være blevet kidnappet som spæd, kom ung kvinde til middag hos sine biologiske forældre.

Først var han IT-specialist, så blev han bøddel i Islamisk Stat

Jihad Johns rigtige navn er Mohammed Emwazi. Han ville fejre en vellykket eksamen med en safari i Tanzania, men undervejs blev han taget af det lokale politi.

Dusør udloves: Hvem gav tre danskere heroin i Amsterdam?

De troede de indtog kokain, men blev så syge, at de måtte indlægges.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
  • Kims hår er usædvanligt

    Den nordkoreanske despot Kim Jong-un tages ikke særlig alvorligt. Risikoen er, at man glemmer uhyrlighederne. 
Annonce