*

International 31.01.2013 kl. 11:35

Fogh: Natos troværdighed truet af vigende forsvarsbudgetter

Natos generalsekretær advarer om faren ved at skære i forsvarsbudgetterne under Europas økonomiske krise.

Foto: Cathrine Ertmann

Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, advarer mod faren for svækkelse af den vestlige forsvarsalliance, hvis ikke medlemslandene trods den økonomiske krise investerer i deres forsvar.

- Mens de samlede investeringer i forsvaret går ned (i Nato, red.), har vi set dem stige i nye magter.

- Hvis den trend fortsætter, står vi over for en alvorlig kløft, som kan bringe Natos militære formåen og politiske troværdighed i fare, siger Fogh torsdag på et pressemøde i Bruxelles i forbindelse med præsentationen af Natos årsrapport for 2012.

Fogh siger ikke præcis, hvor smertegrænsen for de 28 Nato-landes forsvarsbudgetter ligger. Men han gør det klart, at den findes.

- Der er en nedre grænse for, hvor meget vi bruger i forhold til, om vi stadig kan leve op til vores ansvar, siger generalsekretæren og beskriver tre elementer i problemet:

Dels den voksende kløft mellem de europæiske Nato-landes forsvarsbudgetter, kløften mellem europæerne og det største Nato-land, USA, og endelig det at lande uden for Nato bruger deres forsvar til at øge deres indflydelse i verden.

Fogh medgiver, at den aktuelle økonomiske krise kan gøre det svært for landene at leve op til Natos princip om, at landene skal holde deres forsvarsbudgetter på omkring to procent af bruttonationalproduktet. Et mål, som kun USA, Storbritannien og Grækenland opfylder.

- Man kan ikke være sikker, hvis man er bankerot. Men vores velstand er også afhængig af vores sikkerhed. Vi er nødt til at investere for at garantere sikkerheden i vores samfund.

- Truslerne mod vores sikkerhed forsvinder ikke, mens vi fokuserer på at fixe vores økonomi, siger Fogh.

Han ønsker ikke at navngive og pege fingre ad enkelte lande for ikke at investere nok. Men han understreger, at man kan gøre meget ved at pulje sine investeringer. For eksempel gennem det samarbejdsprojekt, han kalder "smart defence".

- Det handler om en mere effektiv anvendelse af vores multinationale samarbejde. Det står stadig mere klart, at det er den eneste vej til at sikre vores militære formåen for fremtiden.

- Det handler ikke bare om, hvor meget vi bruger. Men om at vi skal gøre det på en smartere måde, siger Fogh.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Pres på Obama for at sende våben til Ukraine

Ledende republikanere og demokratere opfordrer Obama til at sende våben til Ukraine. Men præsidenten tøver.
USA

Hun er Boston-bombemands bedste chance for at undgå døden

Advokaten Judy Clarke har gjort det til sit speciale at forsvare nogle af USA’s værste forbrydere.

Irakiske soldater har fortrængt IS fra by nær dansk base

Al-Baghdadi er igen under Iraks regerings kontrol, melder det amerikanske militær.

20-årig kvinde død efter påkørsel

Torsdag blev en 20-årig cyklist ramt af en bil og fik svære kvæstelser.
USA

Obama støtter beslutning om at rense Ferguson-betjent

Det amerikanske justitsministeriums beslutning om ikke at rejse tiltale mod Wilson var korrekt, siger præsidenten.

Du kan tjekke årsopgørelsen allerede nu

Allerede fredag er det muligt at tjekke, om man har fået penge tilbage i skat.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce