*

International

Eksperter: Egypten har også sharialov

Det behøver ikke at være et stort problem, at Libyen vil bygge sin lovgivning på sharia.

Libyere fejrer befrielsen af Libyen. Foto: Francois Mori/AP

Det siger to Mellemøsten-eksperter til jp.dk.

"I Tunesien og Egypten er hele familieretten baseret på sharia. Det er meget almindeligt, og det har ikke givet anledning til problemer," lyder det fra Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

Lederen af Libyens overgangsråd, Mustafa Abdel Jalil, annoncerede søndag, at Libyen vil bruge den islamiske sharialov som kilde til lovningen.

Mubarak lovgav ikke efter Koranen

Morten Valbjørn, ph.d. og adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hæfter sig ligeledes ved, at Egypten siden begyndelsen af 1970'erne har haft indskrevet i sin forfatning, at en af kilderne til lovgivningen skal være islamisk lov.

Paragraffen blev siden skærpet, så den primære kilde skal være islamisk lov, fortæller han.

"Men når man ser på de facto-lovgivningen under Mubarak, er det ikke, fordi der er blevet kigget i Koranen, når der skulle lovgives," konstaterer han.

Udsagn kan tolkes på flere måder

Men det er uklart, hvordan Jalils ord skal forstås i praksis, mener begge eksperter, mens Morten Valbjørn også understreger, at ordene er blevet oversat forskelligt i diverse medier.

"Selve udsagnet kan tolkes på flere måder, så man kan mene sharialov, som det er blevet tolket i Tunesien og Egypten, men sharia kan også tolkes strammere som i Iran, og så bliver det en anden sag," siger Helle Lykke Nielsen.

At Mustafa Abdel Jalil ytrer sig om landets politiske fremtid på dette tidspunkt har dog vakt undren.

Kan ikke bestemme noget

"Flere har hæftet sig ved, at han egenhændigt erklærer noget om lovgivningen. Han er ikke i en rolle til at erklære noget, det skal en grundlovsgivende forsamling bestemme, har reaktionerne lydt," fortæller Morten Valbjørn.

Ifølge Helle Lykke Nielsen er der dog en god chance for, at Jalil kommer til at være en del af denne forsamling.

"De folk, som skal lave en ny forfatning, er ikke valgt endnu, derfor står det for egen regning, men der er stor sandsynlighed for, at Jalil bliver en af dem, så man skal tage udmeldingen som et klart signal om, hvordan han ser Libyen udvikle sig".

Politisk bekymring

Også politisk har Jalils udtalelser skabt opmærksomhed.

"Jeg er altid bekymret, når nogen bruger ordet sharia i forbindelse med lovgivning. Men lad os slå koldt vand i blodet. Vi skal ikke dømme dem på, hvad forskellige personer siger, men hvad der rent faktisk bliver gennemført," siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, til Ritzau.

Men Morten Valbjørn pointerer, at det kan ses som et udtryk for, at islamistiske grupper i højere grad deltager i demokratiet.

"Det viser sig, at religion og politik for rigtig mange i Mellemøsten hænger sammen på en eller anden måde. Hvis vi ser mod nabolandet Tunesien, synes der at være udsigt til, at islamisterne er villige til at spille med i et demokratisk spil, og islamisterne kommer til at påvirke det nye Mellemøsten, men det nye Mellemøsten vil også påvirke den islamiske scene," lyder analysen.

null

Flemming Lassen

  • Flemming Lassen (1902-1984) var en dansk funktionalistisk arkitekt, bror til arkitekten Mogens Lassen.
  • 'Den trætte mand' var oprindeligt tegnet til Snedkerlaugets Møbelkonkurrence i 1935 og er produceret i et halvt hundrede eksemplarer. Det var Flemming Lassens mål, at man skulle sidde »så varmt og trygt som en isbjørneunge i favnen på sin mor midt på indlandsisen« ifølge Bruun Rasmussen.
  • Min egen stol er Flemming Lassens egen stol, kun produceret i det ene eksemplar.
  • Flemming Lassen arbejdede sammen med arkitekten og designeren Arne Jacobsen i 1930'erne, men fik aldrig den store anerkendelse, da han levede.
  • Men nu er hans hyggelige og bamsede udtryk noget af det hotteste i udlandet.

Følg
Jyllands-Posten
De 50 største arkæologiske fund
Forsiden lige nu
Afstemningen

Sådan stemmer du

    Du kan afgive din stemme fra den 29. januar til og med den 5. februar, da afstemningen slutter. Du kan kun afgive én stemme på det fund, som du mener er det største. Det fund, der får flest stemmer, bliver offentliggjort i avisen og på vores site søndag den 12. februar. De tre fund, som får flest stemmer, vil også blive særligt omtalt på vores site, hvor vi offentliggør de tre kapitler fra bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, som fortæller om de kårede fund.

Her kan du stemme

Om temaet

Hvad er verdens største arkæologiske fund. Er det f.eks. Den kinesiske terrakottahær? Grauballemanden? Tutankhamons grav? Eller en anden spektakulær bygning, genstand eller person?

Jyllands-Posten inviterer i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdens største arkæologiske fund. Det fund, som er mest banebrydende. Fundet der måske fortæller den væsentligste historie om vores fortid, og hvordan vi har levet. Eller som bare er så storslået og fascinerende, at vi bliver slået omkuld af dets storhed og af bar begejstring over, hvad mennesket i virkeligheden er i stand til at skabe eller bygge.

Kåringen tager udgangspunkt i bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, der er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Alle, der stemmer, vil modtage ”50 fund - højdepunkter i arkæologien” som e-bog, og vi trækker desuden lod om 20 fysiske eksemplarer af den flotte bog blandt de læsere, der har stemt på det fund, der kåres som det allerstørste.

JP Anbefaler
Køb bogen

Køb bogen: "50 fund - højdepunkter i arkæologien"

    Hardback: 350 sider, rigt illustreret med farvefotos Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz
    Forlag: Aarhus Universitetsforlag
    Pris: 349,95 kr. JP-abonnenter: 299 kr.
    Er udkommet og er fjerde bind i serien ”50 højdepunkter”. der tidligere har fortalt om de største opdagelser, ideer og opfindelser.

Køb bogen her

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her