*

International

Tyrkiet nedkøler forholdet til Israel

Israels ambassadør i Tyrkiet smides ud af landet efter FN-rapport om Israels aktion imod tyrkisk nødhjælpsskib.

Det tyrkiske nødhjælpsskib "Mavi Marmara", som blev bordet af israelsk militær. Ni aktivister omkom. Foto: AP

Den tyrkiske regering skruer bissen på over for Israel.

Ahmet Davutoglu, Tyrkiets udenrigsminister, siger, at Tyrkiet reducerer antallet af tyrkiske diplomater i Israel og suspenderer militære aftaler.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at Tyrkiet samtidig har meddelt Israel, at den israelske ambassadør i den tyrkiske hovedstad, Ankara, udvises.

Den tyrkiske neddrosling af de diplomatiske forbindelser kommer i kølvandet på FN-rapporten om episoden i havet ved Gaza den 31. maj 2010.

Her var adskillige skibe med nødhjælp på vej til Gaza, da israelske kommandostyrker greb ind og bordede et af skibene, et tyrkisk.

Under aktionen blev ni ombordværende på skibet dræbt af israelerne, og allerede da trak Tyrkiet sin ambassadør hjem fra Israel.

FN-rapporten, som New York Times har omtalt, siger, at Israel har ret til at opretholde en blokade af Gazastriben, men at brugen af magtmidler over for skibene var for voldsom.

Israel siger, at det med blokaden vil hindre militante palæstinensere i Gaza i at få våben.

Men kritikere mener, at blokaden er kollektiv afstraffelse af alle i Gazastriben.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her