*

International

Danske muskler genrejser St. Croix mens amerikanerne ser på

Mens dansk beredskab fikser tag og genrejser sundhedsklinikker, må amerikanske soldater ikke deltage.

Et hold på omkring 16 mand fra den danske beredskabsstyrelse er taget til øen St. Croix, der er en af de tidligere dansk-vestindiske øer, og som i dag er en af De Amerikanske Jomfruøer.

- Der har været to kategori fem-orkaner inden for kort tid i september. Det har sat sit præg på bygninger og udenomsarealer, siger Allan Kirk Jensen, der er kolonnechef for det danske mandskab på øen.

- Der er omfattende bygningsskader. Der er omfattende skader på elektricitetsnettet, som al sammen står på træ herovre.

Danskerne er straks gået i gang med reparationer. Mens de arbejder, må de soldater, som den føderale regering i USA har sendt til St. Croix, se på og koordinere.

- De føderale myndigheder har i henhold til amerikansk lovgivning ikke mulighed for at udføre meget arbejde selv. De må koordinere, og så må de købe lokale til at udføre arbejdet, fortæller Allan Kirk Jensen.

- De kan ikke sætte en soldat til at fjerne træer og reparere el-master. Det betaler de lokale entreprenører for.

Øens håndværkere har derfor rigeligt med opgaver at vælge mellem, forklarer Allan Kirk Jensen.

- De der har penge, de får først. Sådan er verden herovre. Hoteller og golfressorts, der skal have turister i november, får ingen penge, hvis ikke de er klar, siger han.

- Hvor uretfærdigt det end kan lyde, så er det der, de private penge bliver brugt herovre. For det skal bare være klar, så turister kan komme og lægge penge herovre.

Det danske hold er sendt til øen med penge i ryggen fra Folketinget. De skal finansiere 10-12 ugers indsats, hvor mandskabet arbejder på offentlige bygninger, som ingen andre er begyndt at reparere.

- Skoler, sundhedsklinikker og plejehjem er der ikke nogen, der har arbejdet på endnu. Det er der, vi går ind, siger Allan Kirk Jensen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her