*

International

Europæiske regeringer lobbyer Kongressen for at redde Iran-aftale uden om Trump

Senatet kan blokere for en genindførelse af sanktioner, hvis Trump trækker USA’s støtte fra atom-aftalen med Iran.

Foto: Markus Schreiber

San Francisco

Europæiske regering frygter, at en fælles indsats for at overtale præsident Donald Trump til at fastholde USA’s opbakning til atomaftalen med Iran er mislykkedes. Derfor er de i stedet begyndt at fokusere deres lobbyindsats på Kongressen, skriver The Guardian.

Hvis Trump ikke fornyr den amerikanske støtte til aftalen, vil Kongressen have to måneder til at beslutte, om den vil genindføre en række sanktioner relateret til atomprogrammet.

Sker det kan det, kan det igangsætte et nyt våbenkapløb i regionen og udløse nye politiske spændinger.

Trump, der har kaldt aftalen »den værste og mest ensidige transaktion« nogensinde, ventes at levere en politisk tale om Iran i næste uge - tentativt planlagt til torsdag, og kilder siger til nyhedsbureauet AP, at præsidenten vil slå fast, at aftalen fra 2015 ikke længere er i USA’s nationale sikkerhedsinteresse.

Da amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson onsdag blev spurgt om dette, bekræftede han kun, at præsidenten vil blive præsenteret med flere muligheder i forhold aftalen fremtid.

Tillerson svarede ikke på, hvorvidt han støtter en vurdering over for Kongressen fra USA’s forsvarsminister James Mattis om, at Iran »fundamentalt« overholder aftalen. Det svarer til, hvad inspektører fra FN's atomenergiagentur også har sagt.

»Vi vil give vores anbefalinger til præsidenten. Vi vil give ham forskellige muligheder for at bevæge sig frem i forhold til at avancere en vigtig politik over for Iran,« sagde Tillerson ifølge Reuters.

USA's udenrigsminister Rex Tillerson gav beskeden til sin russiske kollega, Sergej Lavrov, i telefonen torsdag.

Trump har dog sagt, at han allerede har bestemt sig, men har afvist at sige, hvad hans beslutning er. Men hvis Trump, som mange venter, trækker USA’ støtte, kan Senatet blokere for genindførelsen af sanktioner og aftalen kan måske holdes i live, håber europæiske ledere, ifølge diplomatiske kilder til The Guardian.

Både den franske præsident Emmanuel Macron og Storbritanniens premierminister Theresa May har ved personlige møder forsøgt at lægge pres på Trump, men uden at komme nogen vegne. På mødet med Macron skulle Trump f.eks. have sagt, at Iran med den nuværende aftale vil have atomvåben om fem år, og det kan ingen overbevise ham om, er forkert.

Ud over Iran, USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien er aftalen også underskrevet af Rusland og Kina.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her