*

International

Rusland stopper samarbejde med USA efter nedskydning af kampfly

Et samarbejde om at forhindre kollisioner i luftrummet over Syrien er indstillet midlertidigt ifølge Rusland.

Arkivfoto: Hassan Ammar/AP

Rusland suspenderer med omgående virkning et samarbejde med USA om at undgå kollisioner i luftrummet over Syrien.

Det meddeler Ruslands forsvarsministerium mandag ifølge russiske statsmedier.

Det er blot et par måneder siden, at parterne var enige om at styrke samarbejdet om at sikre luftrummet.

Rusland har truffet beslutningen, efter at USA søndag aften skød et syrisk kampfly ned. Rusland har fordømt nedskydningen.

Rusland kræver en grundig undersøgelse af hændelsen, hedder det i en skriftlig udtalelse fra ministeriet i Moskva.

Ifølge USA bombede det syriske fly tæt på en styrke, der støttes af amerikanerne, i den syriske provins Raqqa.

Den syriske hær har betegnet nedskydningen som et "åbenlyst angreb".

Hæren advarer om, at det kan få alvorlige følger for kampen mod Islamisk Stat (IS).

USA har skudt syrisk kampfly ned

To timer forinden havde de syriske styrker ifølge USA angrebet Syriens Demokratiske Styrker (SDF), som er USA's partnere i kampen mod IS.

Flere SDF-soldater blev såret. Styrken måtte trække sig tilbage.

Søndag indløb meldinger om, at syriske soldater og USA-støttede styrker var kommet i kamp omkring 40 kilometer syd for Raqqa.

Oplysningen kom ifølge det franske nyhedsbureau AFP fra Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Det skal være første gang, at de to parter har været i direkte kamp.

USA støtter alliancen SDF, der består af kurdiske og arabiske soldater. De er rykket frem mod Raqqa, der er Islamisk Stats højborg i Syrien.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Jyllands-Posten dækker den højspændte situation i Syrien med analyse, baggrund, reportage og den seneste udvikling.

Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her