*

International

Ekspert om Kabul-bombe: Det handler om at få dødstallet så højt op, at sådan nogle som os begynder at snakke om det

Vi står ved en korsvej, når det gælder Afghanistan, lyder vurderingen.

Onsdag morgen sprang endnu en bombe i Afghanistans hovedstad, Kabul.

En bombe, som i skrivende stund har kostet mindst 80 mennesker livet og såret flere end 350, da den gik af i af byens ambassadekvarter. Både den tyske og franske ambassade skal være blevet voldsomt skadet, og meget tyder på, at der kun er civile blandt de dræbte.

I en udtalelse fra den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel lyder det bl.a., at bomben ramte civile og mennesker, som er i Afghanistan for at »sammen med menneskene der at arbejde for, at landet får en bedre fremtid.«

»At disse mennesker er blevet et mål, er særligt foragteligt.«  

Taliban afviser at have ansvaret for angrebet, og ingen andre har endnu taget det på sig. David Vestenskov, som er konsulent ved Forsvarsakademiet, mener, at pilen peger mod Islamisk Stat (IS).

Ansatte på den tyske ambassade i Kabul er såret efter angreb

»Det har en meget klar Islamisk Stat-signatur. Der går man efter at slå så mange som muligt ihjel og skeler ikke rigtig til, om det er civile eller sikkerhedsstyrker. Der handler det simpelt hen om at få dødstallet så højt op som muligt, så sådan nogle som os begynder at snakke om det,« vurderer Vestenskov, som forklarer, at Taliban har erklæret, at man ønsker at undgå drab på civile.

Ifølge konsulenten er IS rykket ind i Afghanistan i takt med, at terrororganisationen har mistet fodfæste i Syrien og Irak. Men Taliban og IS har to forskellige visioner for landet, og indtil videre står Taliban stærkest.

»Taliban har en nationalt orienteret vision. Man vil gerne have et kalifat i Afghanistan, begrænset til det territorium, som vi kender som Afghanistan. IS vil gerne have et globalt kalifat, der er mere internationalt orienteret.«

Han fortsætter:

»Afghanistan er blevet et gunstigt miljø for de radikaliserede bevægelser - også af den mindre slags, som gerne vil have en eksponering eller giver deres operationer til IS, fordi de har et brand. Der er mange at rekruttere i Afghanistan, hvor sikkerhedsbilledet er så komplekst, at man kan lave denne type operationer uden den helt store planlægning. Når det er sagt, så virker denne bombe alligevel så stor, at jeg ikke tænker, at IS alene har kapaciteten til den, ikke mindst fordi den er kommet ind igennem nogle forholdsvis sikre checkpoints, så det kan sagtens være et "sammenskudsgilde" forstået på den måde, at man har fået logistikhjælp fra en anden gruppe.«

I februar viste en rapport fra den amerikanske regerings vagthund i Afghanistan Special Inspector General for Afghanistan Reconstruction, at mens den afghanske regering havde fuld kontrol over 72 pct. af landet i 2015, var den andel faldet til 57 pct. i november 2016.  

Kabul-bombe eksploderede tæt på dansk ambassade

»Udviklingen er gået i den helt forkerte retning de sidste to år, og nu står vi ved en korsvej, hvor vi enten kan trække os helt ud og så tage den borgerkrig, der kommer, og se, hvad der sker bagefter. Eller også er vi nødt til at fastholde et langsigtet engagement. Ikke nødvendigvis med kampsoldater, men i hvert fald med en eller anden finansiel sikkerhed og militære støtteenheder, som rækker længere end bare et par år ud i fremtiden,« siger David Vestenskov.

Der ryddes op foran den tyske ambassade. Foto: Rahmat Gul/AP

Danmark, som siden 2002 har haft soldater i Afghanistan, har indtil videre en plan for landet til og med 2017, hvor ca. 160 personer er udstationeret. USA har 8.400 soldater i landet, mens Nato bidrager med 5.000. Ifølge BBC presser Pentagon nu på for, at Donald Trump sender yderligere tropper til landet.

49 dræbt og over 300 såret ved eksplosion i Kabul

For siden 2014, da Nato trak sin International Security Assistance Force (ISAF) ud af landet, er det gået ned ad bakke, mener David Vestenskov.

»Sikkerhedssituationen er så kompleks og udfordrende, at de afghanske sikkerhedsstyrker ikke kan håndtere dem selv, og derfor ser man, at de er nødt til at opgive flere og flere områder af prioriteringshensyn, og i stedet prioritere de større byer. Da ISAF-missionen lukkede ned i slutningen af 2014, efterlod det et kæmpe vakuum, ikke kun styrkemæssigt, men også i forhold til logistik, efterretninger og den tryghedsskabende faktor det var, at man havde internationale styrker i ryggen. De afghanske sikkerhedstyrker er godt slidt nu, og det er svært at se, hvordan den nuværende politiske konstellation skal kunne overleve uden en form for saltvandsindsprøjtning til sikkerhedsstyrkerne.«

Vestenskov ser lyspunkter i, at den unge generation i Afghanistan nu har langt bedre muligheder for at få en ordentlig uddannelse, men mener, at det kræver årtiers international tilstedeværelse, hvis man vil undgå en borgerkrig.

»Hvis alle vestlige styrker forlod Afghanistan i morgen, ville vi sandsynligvis se en borgerkrig for fuldt blus i stil med den, vi så fra 1992 til 1996, og den borgerkrig ledte altså direkte til Taliban-regimet, som husede en bevægelse, som Al-Qaida, og så er vi tilbage ved udgangspunktet.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her