*

International

Hvorfor er folk sultne i et af verdens mest olierige lande?

På bare ét år har over 70 pct. af venezuelanerne tabt gennemsnitligt 8,7 kg. hver.

Tre personer blev dræbt under protester i Venezuela onsdag. Foto: Fernando Llano/AP

Længe har iagttagere beskrevet Venezuela som et land på randen af kollaps, og de seneste dages begivenheder har ikke gjort meget for at ændre på det.

Mindst tre blev således dræbt under demonstrationer onsdag, hvor titusinder gik på gaden for at kræve præsidentens afgang og løsladelsen af fængslede oppositionspolitikere. Og torsdag forventes nye demonstrationer.

Venezuela

Præsidenten er den socialistiske Nicolas Maduro.

Han overtog magten, efter at den populære Hugo Chavez døde i 2013.

Omtrent 60 pct. af alle husstande betegnes som fattige.

Et af verdens mest olierige lande.

96 pct. af eksportindtægterne kommer fra olie.

Det socialistisk regerede Venezuela har i årevis været ramt af en økonomisk krise, som er blevet værre for hvert år. Beretninger om sultende venezuelanere, som står i kø i timevis for i mange tilfælde at vende tomhændede hjem eller komme hjem med toiletpapir i stedet for ris, har fyldt medierne de sidste mange måneder. Dertil kommer oplysninger om plyndringer af butikker, om at slå duer ihjel for at få mad og hospitaler, hvor selv de mest basale ting som sæbe og gummihandsker mangler.

To studerende dræbt under voldelige protester i Venezuela

Senest beskyldte regeringen ifølge BBC de venezuelanske bagere for at være årsag til brødmanglen, fordi de ifølge regeringen bruger den tildelte mel på wienerbrød, som kan indkassere dem flere penge. Derfor er bagerne nu blevet beordret til at bruge 90 pct. af deres mel på brød og kun 10 pct. på de søde varer. Fra bagerne lyder det, at statens melrationer er så forsvindende små, at det er umuligt afhjælpe brødmanglen.

CNN beskrev desuden en undersøgelse, som viste, at antallet af venezuelanere, som er nede på to eller færre måltider om dagen steg fra 11,3 pct. i 2015 til 32,5 pct. i 2016. Samtidig svarede 72,7 pct. af de adspurgte, at de gennemsnitligt havde tabt 8,7 kg i løbet af det seneste år.

Men hvordan kan det gå så galt for et land, som er blandt verdens mest olierige?

96 pct. af landets eksportindtægter stammer fra olie, og man har således også baseret hele økonomien på de indtægter, som olien i sin tid gav. Det betyder, at man valgte at importere de fleste varer frem for at producere dem selv. Men med olieprisernes fald tømtes statskassen. Samtidig er olieproduktionen faldet pga. sparsom teknologi og manglende investeringer.

Demonstranter forsøger at undgå sammenstød med politiet under en demonstration i Venezuelas hovedstad, Caracas. Foto: Ariana Cubillos/AP

Dertil kommer, at landet er nødt til at importere let olie, som man tilsætter råolien, som først da er værd at eksportere. Og endelig ventes inflationen ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, at stige til 1660 pct. i 2017.

Den venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, har længe talt om, at krisen er en økonomisk krig igangsat af interne, forræderiske kræfter og beskyldt overklassen for at skjule landets fødevarer for at bekæmpe regeringen. Men for nylig bad han FN om at hjælpe med medicinforsyningen.

Venezuelas højesteret har droppet at tage magt fra parlament

»Der er ingen som vil låne Venezuela penge, fordi valutareserverne falder så markant. De er næsten nede på en fjerdedel af, hvad de havde for tre-fire år siden. Der er ikke mange, som vil investere i landet, så har de ikke dollars til at importere varer, og de dollars, som de skaffer, sker via olie, men oliepriserne er faldet. Håbet er, at der kommer ny valuta gennem investeringer, men hvem vil investere i et land i den situation? Et land med socialistiske forudsætninger, som forretningsverdenen ikke bryder sig om,« siger lektor i latinamerikanske forhold ved CBS Carlos Salas Lind.

Han tilføjer, at de færreste kan se pointen i at producere noget som helst i Venezuela, når inflationen er så høj.

»Hvis man har en fødevarevirksomhed i Venezuela, og inflationen stiger hele tiden, så taber man mange penge ved at producere og sælge noget, som ikke har samme værdi om en uge,« siger lektoren, som fortæller, at mange af dem med penge i stedet sender deres dollars til konti i udlandet, mens de venter på bedre tider.

Maduro har udsat dødsstødet over pengesedler i Venezuela

Oppositionen, som har flertallet i parlamentet, har med mellemrum krævet præsidentens afgang, og der har løbende været omfattende demonstrationer. Men situationen eskalerede atter for få uger siden, da landets højesteret besluttede at overdrage magten over parlamentet til sig selv.

Venezuelas præsident Nicolas Maduro er i voldsom modvind. Foto: Ariana Cubillos/AP

»Man begrundede det med, at parlamentet befandt sig i en tilstand af ulydighed, og at det stred imod forfatningen,« fortæller Carlos Salas Lind.

Det fik oppositionen til at beskylde præsident Maduro for at bruge domstolen til at gennemføre et kup og indføre diktatur, og få dage efter blev beslutningen omgjort.

Men oppositionen har fået nok og regner ikke længere med, at regeringen vil indgå i en dialog, siger Carlos Salas Lind, som forklarer, at mens oppositionen tidligere har været splittet, så er man nu samlet om kravet om et valg i 2017. Der skal først være valg i slutningen af 2018. Risikoen er dog, at det ikke engang vil ske da, vurderer lektoren.

»Hvis volden øges. og oppositionen opnår det, den vil og kaster landet ud i kaos, så kan regeringen erklære undtagelsestilstand, og alle politiske rettigheder vil blive sat i bero. Det kan regeringen bruge som begrundelse til at udsætte valget, til situationen forbedres.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her