*

International

Mærsk vil forsøge sig med roterende sejl

Sejl skal nedbringe brændstofforbruget med op til ti pct.

Se, hvordan Norsepowers roterende sejl fungerer i videoen foroven.

Det lyder måske som en dårlig aprilsnar, men den er god nok. Maersk Tankers vil forsøge sig med roterende sejl på ét af deres tankskibe. Håbet er, at man kan nedbringe brændstofforbruget med op til 10 pct.

To 30 meter høje og 5 meter brede sejl skal ved hjælp af Magnus-effekten være med til at drive skibet fremad.

Magnus-effekten fremkommer, når vinden møder rotorsejlet. På den ene side af søjlen vil vinden aftage i fart, hvorimod på den anden side vil vinden tiltage i fart. Resultatet bliver en forskel i tryk, som skubber skibet fremad vinkelret ift. til vindretningen.

Grafik: Norsepower

Det er det britiske institut for energiteknologi (ETI), Shell og den finske virksomhed Norsepower, der sammen med Mærsk har udviklet systemet.

TV: Den her kan spare Mærsk for formuer

Teknologien er ikke ny. Tilbage 1924 brugte den tyske ingeniør Anton Flettner for første gang magnus-effekten som drivkraft på et skib. Derfor kalder man i dag de roterende sejl for Flettnersejl.

Man har dog aldrig før testet teknologien på et 110.000 tons tungt tankskib, men det ser Maersk Tankers frem til at prøve.

»Sammen med vores partnere har vi nu muligheden for at implementere en innovativ teknologi, der kan forbedre brændstoføkonomien på vores LR2-produkt tankskibe og medvirke til at reducere miljøpåvirkning. Vi ser frem til at bidrage til projektet, og dele vores mange års erfaring og med skibstrafik,« siger Chief Technical Office i Maersk Tankers, Tommy Thomassen.

Du kan læse mere om projektet i Maersk Tankers og Norsepowers fælles pressemeddelelse.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her