*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
International

Forskellen mellem verdens rigeste og fattigste skrumper

De fattigste lande er kommet tættere på de rigeste siden 2003. Men der er blevet større forskel mellem rig og fattig internt Europa og USA.

Det er særligt Indien, som de kommende år regnes for at mindske uligheden i verden. Det officielle antal fattige i Indien er dog fortsat omkring 250 mio. personer ud af en befolkning på 1,2 milliarder. Foto: Altaf Qadri/AP

Al snak om, at de rige bliver rigere, og at de fattige bliver fattigere, bliver dumpet i en stor undersøgelse af verdens økonomiske ulighed.

De to anerkendte økonomer, der står bag den videnskabelige undersøgelse, er Paolo Mauro (IMF) og Tomáš Hellebrandt (Bank of England). De peger på, at uligheden i verden er faldet siden 2003, og at den vil falde yderligere frem mod 2035.

Ifølge de to økonomer er uligheden i verden, målt på den såkaldte gini-koefficient, reduceret fra 69 i 2003 til 65 i 2013. Det betyder kort sagt, at der er blevet mindre forskel på verdens fattigste og rigeste.

Undersøgelsen konkluderer, at årsagen skal findes i, at befolkningens indkomst i flere afrikanske lande og i fremadstormende økonomier som Kina og Indien er steget mere de seneste 10 år end i Europa og USA.

62 personer ejer det samme som halvdelen af alle i verden

Cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, ser optimistisk på tallene fra Mauro og Hellebrandt.

»Undersøgelsen viser med al tydelighed, hvor vigtig vækst er i ulande og i Asien. Det er det, der har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Kinas overgang til et mere markedsøkonomisk system har haft en meget stor betydning for at reducere Kinas og verdens fattigdom,« mener han.

De to økonomer spår samtidig, at den økonomiske ulighed vil fortsætte med at falde frem mod 2035. Helt konkret fremskriver de gini-koefficienten til at skrumpe til 61 i 2035, hvilket vil gøre forskellen mellem rig og fattig endnu mindre.

Mauro og Hellebrandt peger på, at de en person blandt 10 pct. rigeste i 2013 havde en indkomst, der var 31 gange større end en person blandt de 10 procent fattigste. De vurderer, at forholdet vil falde til at være 24 gange større i 2035.



Men samtidig med at uligheden bliver mindre på verdensplan, lader det til, at der bliver større forskel mellem rig og fattig internt i landene, vurderer professor i makroøkonomi ved Københavns Universitet, Henrik Hansen.

»Globaliseringen har gavnet de fattigste lande, og særligt Kina og Indien har nydt godt af industriens globalisering. Men problemet er, at der er blevet større ulighed i de enkelte lande. I et land som Danmark sammenligner man sig ikke med fattige fra Syrien eller Afrika, men med vores nærmeste. Derfor er faren, at øget ulighed internt i landene skaber splittelse i befolkningen,« siger han.

Mads Lundby Hansen mener, at vejen til mindre ulighed i verden skal findes i idealer om frihed og globalisering. 

»Det er vigtigt, at ulandene og Asien øger deres økonomiske frihed. Det vil sige, at de skal håndhæve den private ejendomsret, bekæmper korruption, nedbryder toldbarrierer og er åbne for udenlandske investeringer. Det vil øge væksten yderligere og få mange millioner yderligere ud af fattigdom,« vurderer Mads Lundby Hansen.

Netop globaliseringen har været drivkraften bag, at flere af verdens fattigste borgere har kravlet op ad indkomststigen. Men hvis man ser 10 og 20 år frem, kan globaliseringen skabe konflikter i Europa og USA, mener Henrik Hansen.

»Fremadrettet vil vi opleve, at gruppen af højtuddannede med et internationalt syn vil hungre efter mere globalisering, mens gruppen af ufaglærte vil have det lige modsat. Globaliseringen vil gavne ligheden i verden, men det er ofte ufaglærte i Vesten, der betaler prisen med deres job. På den måde ligger udfordringen med ulighed i høj grad internt i de vestlige lande,« siger professoren.

Undersøgelsen forudser, at antallet af mennesker, der lever under Verdensbankens fattigdomsgrænse på 1,25 dollars (i 2005-priser) om dagen, vil falde fra omkring 850 mio. mennesker i 2013 til ca. 300 mio. mennesker i 2035.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her