*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
International

Russiske fly er stoppet med at flyve tæt på dansk luftrum

Siden årsskiftet er det såkaldte danske afvisningsberedskab kun blevet aktiveret en enkelt gang.

Blot én gang siden nytår er Danmarks afvisningsberedskab blevet aktiveret. Foto: Misha Japaridze/AP

Russiske fly kommer stadig sjældnere tæt på dansk luftrum. Siden nytår er Danmarks såkaldte afvisningsberedskab kun blevet aktiveret en enkelt gang, skriver Berlingske.

Det er et markant faldt i forhold til, at afvisningsberedskabet i alt blev aktiveret 98 gange i løbet af 2014 og 2015.

Nato bekræfter, at tendensen ikke kun gør sig gældende i dansk luftrum.

- Indtil videre i år har der været betydeligt færre Nato-aktiveringer over for russisk luftaktivitet i den baltiske region og Barentshavet sammenlignet med 2015, skriver Nato ifølge Berlingske.

Til gengæld oplyser Nato, at man har oplevet en øget russisk aktivitet langs alliancens sydøstlige del omkring eksempelvis Tyrkiet, der sidste år skød et russisk fly ned med storpolitiske forviklinger som konsekvens.

I regeringen siger udenrigsminister Kristian Jensen (V), at han "selvfølgelig er glad, når spændingen bliver formindsket".

- Men det er svært for alvor at rose russerne for, at de stopper med at bryde reglerne og med at udfordre vores grænser og luftrum, siger Kristian Jensen til Berlingske.

- Når det kommer til Rusland, så tror jeg på, hvad jeg ser. Det er meget svært at tolke Putins motiver, tilføjer udenrigsministeren.

Mens han ikke vil spekulere i årsagerne til den lavere, russiske aktivitet, vurderer militæranalytikere, at det primært er Ruslands tilstedeværelse i Syrien, hvor landet har haft 50 fly siden efteråret 2015, der har resulteret i faldet.

- En anden forklaring er nok, at russerne ikke længere synes, det er så sjovt, at de har sanktioner mod sig på grund af det, de gør inde i Ukraine, siger Peter Viggo Jakobsen, militæranalytiker og lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, til Berlingske.

- Jeg tror, at russerne nu arbejder på at finde en eller anden form for blød landing, så man igen kan komme ind i en dialog med Vesten, tilføjer han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her