*

International

Kritikere sammenligner Donald Trump med Hitler

Donald Trump forarger gang på gang USA og det internationale samfund, og på et vælgermøde i Florida skete det altså for milliardæren igen.

Donald Trump beskyldes nu for at benytte samme metoder, som Hitler gjorde i 1930'ernes Tyskland. Foto: Kiichiro Sato/AP

Ved et republikansk vælgermøde i Orlando, Florida blev der taget et ganske uheldigt billede af de vælgere, der var mødt op for at høre milliardæren Donald Trump tale.

I slutningen af talen bad Trump nemlig tilhængerne om at løfte deres højre arm og sværge, at de vil stemme på ham som præsidentkandidat for Republikanerne.

Men billedet ligner til forveksling heilende Hitler-tilhængere fra 1930'ernes Tyskland, som The Huffington Post påpeger.

Og det er brænde på bålet for de seneste anklager om, at Donald Trump skulle benytte samme metoder som den tyske diktator Adolf Hitler, der under Anden Verdenskrig slog op imod seks mio. mennesker ihjel i koncentrationslejre rundt omkring i Europa.

Republikaner: »Præsident Obama skabte Donald Trump«

Trump, er det blevet argumenteret, har også brugt racistisk retorik, der har appelleret til folks frygt for fremtiden. Bl.a. har han meddelt, at skulle han blive præsident, vil han bygge en mur mellem Mexico og USA, deportere alle ilegalle immigranter og forbyde muslimer adgang til USA.

Trump selv forsvarer sig mod anklagerne ved at påstå, at det, han gør, ikke er anderledes end, hvad den forhenværende amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt gjorde efter angrebet på Pearl Harbor i 1941. Her minimerede præsidenten rettighederne for japanske, tyske og italienske borgere, der var bosat i USA. De blev blandt andet sat i karantæne, og det var lovligt at beslaglægge alle deres ejendele.

»Det, jeg gør, er ikke anderledes. Roosevelt var en højt respekteret præsident. Hvis du ser på, hvad han gjorde, var det faktisk langt værre. Jeg mener, han talte omkring tyskerne, fordi vi var i krig med dem. Og vi er også i krig nu. Obama vil ikke sige det, men vi er krig,« har Donald Trump udtalt om kritikken af ham til ABC News, uden at komme yderligere ind på, om der er tale om en krig mod terrorisme, ekstremistisk islamisme eller noget tredje.

De ti mest chokerende Donald Trump-citater

Der er trods alt stadig langt fra Adolf Hitler til Donald Trump, der dog ikke har givet udtryk for et folkemord som motiv for sin kampagne.

Men hvad siger Trumps vælgere?

Den amerikanske YouTube-kanal SoFlo gik for nyligt på gaden for at spørge Trumps vælgere, hvad de mente om en række citater, Trump tilsyneladende skulle have sagt. Hvad vælgerne ikke vidste var, at citaterne faktisk stammede fra Adolf Hitler. Da værten afslørede det for de adspurgte Trump-vælgere, udtalte en:

»Havde Donald Trump sagt det, havde jeg været enig.«

Se resten af respondenternes svar i nedenstående video.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her