*

International

Masser af tyrkere anklages for at fornærme Erdogan

Justitsministeriet i Tyrkiet har åbnet 1845 sager, hvor borgere anklages for at have fornærmet præsidenten.

En stor gruppe af borgere i Tyrkiet risikerer nu op til fire års fængsel for at have "fornærmet" den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Foto: Yasin Bulbul/AP

De tyrkiske domstole skal i gang med 1845 sager, hvor tyrkere anklages for at have fornærmet præsident Recep Tayyip Erdogan.

De mange sager er samlet sammen over de seneste 18 måneder, hvor Erdogan har været præsident.

I Tyrkiet er det en forbrydelse at krænke landets præsident, og strafferammen går op til fire års fængsel.

Hidtil er loven dog kun sjældent blevet holdt i hævd, men det kan ændre sig nu.

Kritikere beskylder Erdogan for at være intolerant og siger, at han bruger loven til at tryne dissidenter.

Set fra USA De uregelmæssige brikker i det puslespil, som Mellemøsten udgør

Dem, der nu står over for anklagerne, er blandt andre journalister, satiretegnere, akademikere og endda også skolebørn.

- Justitsministeriet har tilladt, at der åbnes 1845 sager om anklager om fornærmelser af Erdogan, sagde justitsminister Bekir Bozdag onsdag i forbindelse med spørgsmål i parlamentet i Ankara, den tyrkiske hovedstad.

- Det er ikke muligt for mig at læse de skammelige fornærmelser mod vores præsident op. De vil få mig til at rødme, sagde justitsministeren videre.

I januar anlagde en mand sag mod sin kone, fordi hun ifølge manden havde fornærmet præsident Erdogan.

Journalister vil trodse Erdogan og forlade Tyrkiet

Det er den først kendte sag, hvor en person retsforfølges for at have fremsat kommentarer om Erdogan inden for hjemmets fire vægge.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at en anden sag omhandler den tidligere fodboldstjerne Hakan Sukur, der beskyldes for at have krænket præsidenten på det sociale internetmedie Twitter.

Erdogan blev præsident i 2014, efter at han i et årti havde været premierminister for det islamiske parti AKP, som justitsministeren også tilhører.

Lige nu er Erdogan i gang med en proces med at ændre Tyrkiets forfatning, sådan at præsidentembedet får flere beføjelser.

AKP fik flertal i parlamentet ved valget i efteråret 2015.

I øjeblikket har Tyrkiets præsident overvejende ceremonielle pligter.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

De 27 lande er klar til kamp om nyt Europa

EU skal ændre sig efter brexit, hvis det skal sikre sig tilliden fra europas borgere. Hvordan påbegynder de 27 regeringschefer i dag en debat om, og de fortsætter på et nyt topmøde i september.
Analyse
Annonce
Biler
Amerikansk Cadillac-storhed på den jyske hede
På et besøg i den californiske Mojave-ørken faldt herningenser over en Cadillac Hearse-rustvogn fra 1941 og godt 40 andre klassiske Caddies, Han købte dem i et hug, men nu sælges samlingen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her