*

International

Rumrejsende er tilbage på Jorden efter et år i rummet

Nasa-astronaut og russisk kosmonaut vendte onsdag tilbage til Jorden efter næsten et år på rumstationen.

Den 52-årige Kelly, som var den næste, der steg ud, har sammen med den 55-årige Kornienko været igennem snesevis af medicinske eksperimenter og videnskabelige undersøgelser. Foto: Kirill Kudryavtsev/AP

Nasa-astronauten Scott Kelly og den russiske kosmonaut Mikhail Kornienko vendte onsdag tilbage til Jorden efter knap et år på Den Internationale Rumstation, ISS.

Missionen, der indgår i forberedelserne på at sende mennesker til marts, var den hidtil længste i rummet for en amerikaner.

Den sluttede onsdag på en steppe i Kasakhstan, hvor en Sojus-kapsel landede med Kelly, Kornienko og en tredje russisk kosmonaut, Sergej Volkov.

Landingen skete tre og en halv time efter, at de havde forladt Den Internationale Rumstation.

Volkov, som har tilbragt fem og en halv måned i rummet, var den første, som steg ud af rumkapslen. Han blev mødt af sin far, Alexander Volkov, som også er kosmonaut.

Den 52-årige Kelly, som var den næste, der steg ud, har sammen med den 55-årige Kornienko været igennem snesevis af medicinske eksperimenter og videnskabelige undersøgelser, som blandt andet har skullet klarlægge, hvordan mennesket tilpasser sig vægtløshed og høj stråling.

Undersøgelserne har betydning for en mulig bemandet rummission til Mars, som vil vare mindst to år.

USA og andre rumfartsnationer planlægger på sigt at sende folk på langvarige rummissioner mod blandt andet Mars. Derfor er det vigtig at vide, hvordan kroppen reagerer på langvarige ophold uden tyngdekraft.

Ophold i rummet svækker typisk muskler og knogler, påvirker hjerte- og karsystemet og svækker immunforsvaret.

Kelly og hans enæggede tvillingebror, Mark, som er tidligere Nasa astronaut, indgår også i genetiske undersøgelser. De går blandt andet ud på at undersøge, om ophold i rummet fører til genetiske ændringer.

Kellys 340-dage lange mission er den hidtil længste for en amerikaner.

Den længste mission nogensinde blev sat af fire russiske kosmonauter om bord i den tidligere rumstation Mir. Kosmonauterne tilbragte op til 14 måneder på Mir.

Den Internationale Rumstation, der er på størrelse med et almindeligt parcelhus, er i kredsløb om Jorden i omkring 400 kilometers højde.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Her er de bedste bagerier i Rom
Når blodsukkeret falder, og det bliver tid til en pause fra den historiske sightseeing i Rom, er der steder nok at vælge imellem. Men flere af de bedste steder at indtage eftermiddagskaffen og -kagen er nemme at overse, hvis ikke man ved, hvor de er. 
Se flere
Her er de bedste bagerier i Rom
Når blodsukkeret falder, og det bliver tid til en pause fra den historiske sightseeing i Rom, er der steder nok at vælge imellem. Men flere af de bedste steder at indtage eftermiddagskaffen og -kagen er nemme at overse, hvis ikke man ved, hvor de er. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her