*

 

International

Endnu en mystisk menneskefod er skyllet op på canadisk kyst

Den 13. menneskefod på ni år er skyllet op på en kyst i den canadiske provins British Columbia.

Den seneste fod er blevet fundet på Vancouver Island, hvor billedet er fra. Arkivfoto: Chad Hipolito/AP

En canadisk mand fik sig i denne uge noget af en overraskelse, da han var på en vandretur langs Botanical Beach på den canadiske ø Vancouver Island.

Her opdagede han en løbesko, der indeholdt en menneskefod med en sok på. Normalt et usædvanligt fund, men ikke på de kanter.

Det var således den 13. fod, der er skyllet op på kysten i den canadiske provins British Columbia siden 2007, skriver The New York Times.

Ifølge talskvinden for den retsmedicinske afdeling i British Colombia, Barb McLintock, er der sat en efterforskning i gang, der skal klarlægge, hvem foden tilhører samt dødsårsagen. Hun siger ifølge flere udenlandske medier, at der formentlig ikke er tale om en forbrydelse.

Foden, der blev fundet ved kysten, er ifølge den retsmedicinske afdeling blevet løsrevet fra kroppen på grund af lang tid i vandet. Den tilhørende løbesko blev først solgt i de nordamerikanske butikker i marts 2013, hvorfor det tyder på, at dødsfaldet fandt sted efter dette tidspunkt, skriver The New York Times.

I de foregående 12 sager er det lykkedes at identificere 10 fødder, der tilhørte syv forskellige personer.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Anmeldelse: Hippe kirsebærvine
Den har bredt sig til Michelin-restauranter og supermarkeder, men hvordan smager moderne kirsebærvin? 
Se flere
Har vi råd til at ikke at prioritere den værdige død?
Når det kommer til spørgsmålet om en værdig død, bør de økonomiske argumenter ikke veje tungest. For det handler ikke om penge, men om, hvad vi som samfund gerne vil være. Derfor bør vi åbne flere af pladserne på Hospice Søholm. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her