*

International

Nato sætter flåden ind mod menneskesmuglere – og Danmark hjælper

Nato griber for første gang ind i flygtningekrisen. På høje tid, siger iagttagere. Flygtningekrisen og krigen i Syrien står øverst på dagsordenen, når statsledere, udenrigsministre og sikkerhedseksperter mødes til sikkerhedskonference i weekenden.

Fra efteråret vil også Danmark løfte en del af ansvaret ved at lade det danske støtteskib ”Absalon” indgå i missionen i tre måneder, bekræftede forsvarsminister Peter Christensen. Arkivfoto: Kim Agersten

BRUXELLES — Natos stående flådestyrke i Middelhavet satte torsdag kurs mod Det Ægæiske Hav for at hjælpe med at bekæmpe menneskesmuglere.

Ordren fra Natos øverste militære kommanderende, general Philip Breedlove, kom blot få timer efter, at 28 forsvarsministre på et møde i Bruxelles gav grønt lys for, at forsvarsalliancen for første gang griber ind i flygtningekrisen.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde, at missionen ikke handler om at »stoppe og skubbe både med flygtninge tilbage«, men om at håndtere den »menneskelige tragedie«.

»Vi kan bidrage med afgørende informationer af høj kvalitet ved at bruge vores overvågningsudstyr og dele de informationer med de tyrkiske og græske kystvagter,« lød det fra Stoltenberg.

400 druknet

Alene siden nytår er flere end 400 migranter druknet, og over 75.000 har taget ruten fra Tyrkiet til Grækenland – ofte i små, overfyldte gummibåde – for at komme videre til Nordeuropa.

Fakta

Mere slagkraft til kampen mod islamisk Stat

  • USA’s forsvarsminister, Ash Carter, sagde torsdag, at de 49 lande i koalitionen mod Islamisk Stat vil øge indsatsen i kampen mod den islamistiske bevægelse.
  • På et pressemøde sagde Carter, at næsten alle 49 lande i koalitionen har lovet at øge bidraget i den militære kampagne.
  • Ud over Tjekkiet, Polen og Rumænien fremhævede han særligt Danmark som et af de lande, der har lovet at gøre mere, afhængigt af at det støttes politisk hjemmefra.
  • Forsvarsminister Peter Christensen bekræftede, at det er planen, at de danske F16-fly igen skal sættes ind mod Islamisk Stat, når flyene til sommer er klar til at komme på vingerne.

Skridtet understreger den voksende bekymring for, hvordan flygtningekrisen kan destabilisere Europa, og iagttagere kalder det på høje tid, at Nato griber ind, som det burde være sket for længe siden.

»Men skridtet er mere reaktivt end proaktivt, for det løser ikke årsagen til problemet, som er krigene i Syrien og Irak, men det er et godt første skridt, og så må vi se, hvor det bærer hen,« siger Judy Dempsey, senioranalytiker ved tænketanken Carnegie Europa i Bruxelles.

Øverst på dagsordenen

Emnet vil ligesom Syrien også stå øverst på dagsordenen, når omkring 30 stats- og regeringschefer og flere end 70 udenrigs- og forsvarsministre og sikkerhedseksperter fra hele verden i weekenden samles i den sydtyske by München til årets største sikkerhedskonference.

Rusland har erklæret sig parat til at diskutere en våbenhvile i Syrien, hvilket kommer, efter at titusinder af syrere de seneste dage er flygtet mod den tyrkiske grænse som reaktion på Ruslands bombardementer af den syriske millionby Aleppo. Det er sket som støtte til en offensiv fra hærstyrker under præsident Bashar al-Assad.

Ruslands viceudenrigsminister Gennady Gatilov sagde ifølge Reuters, at »det er det, som vi er kommet for at tale om i München«.

Både premierminister Dimitri Medvedev og udenrigsminister Sergej Lavrov deltager fra Rusland. Sidstnævnte mødtes allerede torsdag med sin amerikanske kollega, John Kerry, for at diskutere situationen i Syrien, som europæiske ledere frygter, kan få endnu flere flygtninge til at forsøge at nå Europa.

Det forklarede også, hvorfor Natos forsvarsministre tog beslutningen, mindre end to døgn efter at Tyrkiet og Tyskland først luftede tanken, og mindre end et halvt døgn efter at der kom en konkret anmodning fra de to lande sammen med Grækenland.

»Denne mission er helt bogstaveligt blevet stablet på benene i løbet af de seneste 20 timer, og jeg har nu fået til opgave at definere missionen,« sagde general Breedlove til New York Times.

Han sagde også, at de første skibe vil være fremme i løbet af 24 timer.

Konkret vil missionen i første omgang være på tyske hænder: Den stående flådestyrke ledes i øjeblikket fra det tyske kommandoskib ”Bonn” og består af yderligere fire fartøjer fra Tyrkiet, Canada, Italien og Grækenland.

Fra efteråret vil også Danmark løfte en del af ansvaret ved at lade det danske støtteskib ”Absalon” indgå i tre måneder, bekræftede forsvarsminister Peter Christensen.

Danmark lovede allerede i december at stille det til rådighed for Natos sydlige flådestyrke, og i lyset af situationen er det fornuftigt, at det bidrager til missionen, siger han.

»Men vi synes, at udfordringerne er så store, at vi skal bruge alt, hvad vi kan for at stoppe menneskesmuglere,« siger forsvarsminister Peter Christensen om beslutningen.

Tysklands forsvarsminister, Ursula Von der Leyen, sagde, at adskillige andre Nato-lande også har lovet at bidrage, og at enhver flygtning, der bliver reddet af et Nato-skib, vil blive returneret til Tyrkiet.

IS-video viser fireårig dreng sprænge tre mænd i luften

Usædvanlig anmodning

Som en understregning af, hvor usædvanlig en fælles anmodning er fra Tyrkiet og Grækenland, har Grækenland sikret sig, at den tyrkiske fregat i Nato-flåden ikke vil tage del i missionen, hvis den bevæger sig ind i græsk farvand.

USA’s forsvarsminister, Ash Carter, fremhævede på sit pressemøde, at indsatsen mod menneskesmuglere er den bedste måde at forhindre flere druknede.

»Det er kriminelle syndikater, som udnytter disse stakkels mennesker. Der er tale om organiserede smugleroperationer,« sagde Carter.

Ifølge Stoltenberg er en del af aftalen også, at overvågningen af den syrisk-tyrkiske grænse vil blive øget.

Mange detaljer er dog stadig uafklarede. F.eks. om Nato uden videre kan dele efterretningsoplysninger med EU’s grænseagentur, Frontex, hvis medlemmer ikke alle er Nato-lande.

En endelig plan skal være klar senest den 24. februar, men en talsmand fra EU-Kommissionen sagde, at den betragter planen som en slags forløber til Den Europæiske Kyst- og Grænsevagt, som EU’s stats- og regeringschefer skal diskutere på et topmøde i næste uge.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Flygtningekrise

Debat: Skuffelsen Søren Pind

Katrine Winkel Holm, teolog, formand for Trykkefrihedsselskabet, blogger på jp.dk
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her