*

 

International

Europa og Putin i klemme efter giftdrab på afhopper

Rapporten om drabet på Alexander Litvinenko i 2006 kommer på et skidt tidspunkt.

Ruslands præsident, Vladimir Putin. Foto: Alexei Nikolsky/Reuters

Et isnende pust fra Den Kolde Krig blæste torsdag over Europa, da en britisk dommer anklagede Ruslands præsident, Vladimir Putin, for indblanding i drabet på en afhoppet russisk agent i London i 2006.

Den 43-årige Alexander Litvinenko blev forgiftet med den radioaktive isotop polonium-210 og døde tre uger senere.

Ifølge undersøgelsesdommer Robert Owen kom ordren til mordet fra den russiske efterretningstjeneste, FSB, hvor Nikolai Patrushev på det tidspunkt var chef. Han er nu leder af Putins sikkerhedsråd. Både han og præsident Putin godkendte formentlig drabet, mener dommeren.

En talsmand for den russiske præsident afviste konklusionen som »en joke«.

Rapporten i Litvinenkosagen kommer på et penibelt tidspunkt både i Moskva og London.

I Moskva er Putin ved at nedtone den anti-vestlige retorik, samtidig med at han lægger op til en form for samarbejde i Syrien og – måske – om en politisk løsning for det østlige Ukraine.

Premierminister David Camerons britiske regering er tilsvarende optaget af at få samarbejdet i Syrien til at fungere. Cameron reagerede derfor relativt afdæmpet på Litvinenko-rapporten og sagde, at Storbritannien er nødt til at »bevare en eller anden form for forhold« til Rusland, om end det bliver præget af »klarsyn og et meget koldt hjerte«, som premierministeren udtrykte det.

Putin er tidligere blevet nævnt som mulig medvider i likvideringer af politiske modstandere, f.eks. den kritiske topjournalist Anna Politkovskaya, dræbt i 2006, og oppositionslederen Boris Nemtsov, der blev likvideret i februar 2015.

Beskyldningerne er dog blevet skarpt afvist af Kreml, og der er ikke ført bevis for nogen af påstandene.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her