*

International

Iran holder på to amerikanske flådeskibe der kom på afveje

Motorproblemer fik amerikanske flådeskibe ind i iransk farvand. Iran lover, at de vil blive frigivet prompte.

To amerikanske flådefartøjer med i alt ti besætningsmedlemmer er sent tirsdag blevet tilbageholdt i Iran, efter at de ifølge iranske myndigheder er sejlet ulovligt ind i iransk farvand.

Det oplyser blandt andet det iranske nyhedsbureau Fars ifølge Reuters.

- Disse to fartøjer blev tilbageholdt af Revolutionsgardens flådeenhed nær øen Farsi to kilometer inde i iransk territorialfarvand, skriver Fars, der af flere vestlige medier betegnes som et halvofficielt nyhedsbureau.

Ifølge CNN mistede den amerikanske flåde kontakten til to mindre krigsskibe, der befandt sig i Den Persiske Bugt. De to skibe var på vej fra Kuwait til Bahrain, da det ene skib fik motorproblemer.

Det fik kortvarigt skibene ind i iransk farvand, hvor de efterfølgende blev opbragt af iranske styrker. Det ombordværende personel er i iransk varetægt, men vil blive frigivet til et amerikansk flådefartøj onsdag.

Frigivelsen vil ske i internationalt farvand, oplyser en amerikansk embedsmand ifølge Reuters.

Embedsmanden, der ønsker at være anonym, forklarer, at det anses som mere sikkert at udlevere besætningen i dagslys. Planen er derfor, at Iran sejler de ti personer - ni mænd og en kvinde - ud til et amerikansk skib onsdag morgen lokal tid.

Det står ikke umiddelbart klart, hvad der vil ske med de to flådefartøjer.

Iran har forsikret USA om, at sømændene er i sikkerhed og har det godt.

Blandt andet har USA's udenrigsminister, John Kerry, været i kontakt med sin iranske modpart, Mohammad Javad Zarif, omkring situationen, skriver AFP.

Ifølge Det Hvide Hus er Barack Obama blevet orienteret om tilbageholdelsen af amerikanske flådesoldater i Den Persiske Bugt.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Forsiden lige nu

Kronik: Finansverdenens jægersoldater

Ole T. Krogsgaard, direktør, Gentofte
På slagmarken er jægersoldaterne kampstyrkens elite. Men også i den finansielle verden opererer elitestyrker. Her er et indblik i deres metoder.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere
TV: IC4 Skrot
I Randers er man lige nu i gang med at skrotte fem ubrugelige IC4-togsæt. I første omgang har DSB skrællet togene for alt, hvad man kan bruge. Herefter er skrotfolkene gået i gang med klippesakse af den store slags. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her