*

International

Terrorofrene i Istanbul var både tilfældige og udvalgte

Ni tyske turister er blandt de dræbte efter tirsdagens selvmordsangreb i Istanbul.

Det tyrkiske politi søger efter bevismateriale efter tirsdagens bombeeksplosion i Istanbuls historiske Sultanahmet-område. Foto: Cihan News Agency/AP

Terrorangreb, som det der tirsdag formiddag ramte Istanbuls historiske centrum, udpeger ofte sine ofre som ved russisk roulette.

I modsætning til snigmord er formålet som regel ikke at dræbe nogen bestemt, men blot at dræbe så mange som muligt.

Terroren er ikke personlig, men politisk. I det øjeblik bomben detonerer, er det derfor tilfældet, livets små marginaler, om man vil, som skiller de levende fra de døde. De sårede fra de chokerede. En pludselig indskydelse til at blive hængende et øjeblik længere for at tage et ekstra billede eller løbe i forvejen for at købe vand i kiosken, kan bagefter, når eksplosionen har ringet ud i ørerne, forekomme som et indgreb fra forsynet. Som skæbnens onde ironi.

Den tyske turist Caroline og hendes datter var tirsdag blandt dem, som havde marginalerne på deres side.

»Jorden rystede,« fortalte hun senere til nyhedsbureauet AFP.

Mor og datter var tæt nok på til at høre braget og mærke lufttrykket, da selvmordsbombemanden udløste sit mordvåben. Men tilfældet ville, at de ikke blev en del af af dagens offerstatistik, der talte 10 døde og 15 hårdt sårede. Dem, for hvem tirsdag formiddag klokken 10.20 på pladsen foran Den Blå Moské var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Ofre og sted var udvalgte

Men selv om ofrene var tilfældige, havde gerningsmanden efter alt at dømme udvalgt både gerningsstedet og sine ofre med omhu. En gruppe tyskere på sightseeing ved byens vigtigste attraktioner.

Terror i Tyrkiet

Antagede IS-angreb

  • Endnu har ingen påtaget sig ansvaret for tirsdagens selvmordsangreb i hjertet af Istanbuls historiske centrum, der kostede 10 turister livet, heraf otte tyskere.
  • Men den tyrkiske regering mener, at IS står bag.
  • Tirsdagens angreb i Istanbul er blot det seneste selvmordsangreb, som tilskrives Islamisk Stat.
  • I juli 2015 blev 34 kurdiske og venstreorienterede aktivister dræbt i grænsebyen Suruc tæt på Syrien.
  • I oktober 2015 blev 103 mennesker dræbt i hovedstaden Ankara under en demonstration mod præsident Erdogans krig mod Kurdistans Arbejderparti (PKK). De fleste var kurdere og medlemmer af venstreorienterede grupper.

Ifølge den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier var otte af de dræbte tyske turister. Dermed har gerningsmanden ramt hjertet af Tyrkiets milliardtunge turistindustri, der hvert år lokker millioner af europæere til landet, hvoraf netop tyskere udgør den største gruppe. Begynder de at blive væk, vil det kunne mærkes på landets økonomi. Set i det lys var de tyske turister et velvalgt mål. Området omkring pladsen er Istanbuls svar på Peterspladsen i Rom eller triumfbuen i Paris.

Det var her, at det osmanniske imperium havde sit hovedsæde. I Topkapi-paladset lidt nede ad bakken med udsigt ud over Bosporusstrædet, der adskiller Europa fra Asien, holdt sultanerne hof og regerede over kalifatet. Et islamisk verdensrige, der på sit højdepunkt strakte sig over tre kontinenter fra Wiens forstæder til Yemens kyster på den arabiske halvø. Fra Algeriet i Vest til Bagdad i øst. Men i 1922 blev kalifatet opløst og erstattet af det moderne Tyrkiet; en sekulær stat efter europæisk forbillede.

IS er hovedmistænkt

Topkapi-paladset blev ligesom Hagia Sophia, en kristen katedral, som osmannerne havde omdannet til en moské efter deres erobring af byen i 1453, lavet til museum.

Det har islamister aldrig tilgivet den tyrkiske landsfader Mustafa Kemal. Især ikke dem fra Islamisk Stat, som i sommeren 2014 forsøgte at virkeliggøre drømmen om at samle alle verdens muslimer i en stat, ved at udråbe et nyt kalifat i Syrien og Irak. Og så er vi fremme ved de formodede gerningsmænd og deres mulige motiv.

Danskere i Istanbul bør undgå offentlige pladser

Endnu har ingen påtaget sig ansvaret for tirsdagens turistmassakre. Men ifølge den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu var selvmordsbomberen en syrer født i 1988 sendt af IS.

Den tyske turist Caroline og hendes datter var tirsdag blandt dem som havde marginalerne på deres side.

IS er også den hovedmistænkte i sidste sommers to bombemassemord i hovedstaden Ankara og grænsebyen Suruc, der tilsammen kostede 137 mennesker livet.

Længe havde IS dog god grund til ikke at fare i struben på Tyrkiet. Regeringen lod IS bruge Tyrkiet som transitland for nye rekrutter til dens multinationale hær af frivillige. Set fra Ankara var målet, der helligede dette middel, at slippe af med den syriske diktator Bashar al-Assad. Men de seneste år har Tyrkiet gradvist vendt sig mod IS.

Syrienfarere, der før blev vinket igennem paskontrollen, bliver nu standset i hundredvis og sendt tilbage, hvor de kom fra. Kontrollen med grænsen til Syrien er blevet skærpet.

Efter sommerens terrorangreb lod regeringen USA bruge tyrkiske luftbaser til at bombe IS. Tirsdagsens angreb kan være et forsøg på at presse den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at skifte kurs igen.

Den islamistiske Erdogan deler for så vidt IS’ drøm om at genoplive kalifatet. Men det skal ikke ske ved hjælp af terror, men ved at øge Tyrkiets indflydelse over dets tidligere kolonier i den arabiske verden ved at udgøre et forbillede af økonomisk vækst og velstand.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Brexit: Det økonomiske ragnarok kom ikke – endnu

Den britiske regering bombarderede vælgerne med dommedagsprofetier op til EU-afstemningen i juni. Brexit ville føre til et økonomisk ragnarok, lød det, men en måned senere har det stadig ikke vist sig. Faren for en alvorlig nedtur lurer dog stadig.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her