*

International

FN's generalsekretær fordømmer prøvesprængning

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, fordømmer Nordkoreas påståede prøvesprængning af en brintbombe og kalder handlingen "dybt bekymrende".

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, kalder Nordkoreas påståede prøvesprængning af en brintbombe "dybt bekymrende" og "destabiliserende for den regionale sikkerhed".

- Denne prøvesprængning overtræder adskillige resolutioner fra Sikkerhedsrådet, ligesom den trodser det internationale samfunds opfordring om at stoppe disse aktiviteter, siger han ifølge Reuters.

FN's britiske ambassadør, Matthew Rycroft, siger, at Sikkerhedsrådet overvejer at pålægge Nordkorea yderligere sanktioner efter prøvesprængningen.

- Vi kommer til at samarbejde med andre om en beslutning om yderligere sanktioner, siger han ifølge AFP.

Nordkorea har tidligere afprøvet tre atombomber og været under sanktioner fra FN's Sikkerhedsråd siden landets første atomprøvesprængning i 2006.

Også Kina tager afstand fra prøvesprængningen.

- Vi opfordrer meget indtrængende Nordkorea til fortsat at være forpligtet over for løfterne om at opgive atomvåben og indstille alle handlinger, som kan forværre situationen, siger talskvinde for det kinesiske udenrigsministerium Hua Chunying ifølge Reuters.

Japans premierminister, Shinzo Abe, har ligeledes reageret med bekymring og betegner prøvesprængningen som "en alvorlig udfordring" og "en alvorlig trussel".

- Jeg fordømmer dette på det kraftigste, siger Abe ifølge AFP.

- Denne atomtest, der er blevet udført af Nordkorea, er en alvorlig trussel mod Japans sikkerhed, og vi kan på ingen måde acceptere det, siger han.

Ifølge en komité for efterretninger i Kongressen i USA vil det sandsynligvis tage flere dage at få endeligt bekræftet, om prøvesprængningen har fundet sted eller ej.

Også Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, fordømmer Nordkoreas tilsyneladende fortsatte udvikling af atomvåben.

- Jeg opfordrer Nordkorea til at overholde sine internationale forpligtelser, udtaler han i en erklæring.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Brexit: Det økonomiske ragnarok kom ikke – endnu

Den britiske regering bombarderede vælgerne med dommedagsprofetier op til EU-afstemningen i juni. Brexit ville føre til et økonomisk ragnarok, lød det, men en måned senere har det stadig ikke vist sig. Faren for en alvorlig nedtur lurer dog stadig.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her