*

International

Integrationsminister: Druknet drengs far søgte ikke om asyl i Canada

De canadiske myndigheder har aldrig modtaget en officiel ansøgning om asyl fra Abdullah Kurdi og hans familie.

Abdullah Kurdi, der er far til den treårige Aylan Kurdi der druknede, er rejst hjem til byen Kobani i Syrien for at begrave sin familie. Foto: Mehmet Can Meral/AP

Abdullah Kurdi, der er er far til den treårige dreng Aylan Kurdi, hvis lig skyllede op på en strand i Tyrkiet onsdag morgen, ansøgte ikke de canadiske myndigheder om asyl.

Det oplyser Canadas integrationsminister, Chris Alexander, efter der har floreret rygter om, at canadiske myndigheder skulle have afvist en asylansøgning fra familien.

Chris Alexander bekræfter dog, at han personligt modtog et brev fra lokalpolitikeren Fin Donnelly på vegne af Abdullah Kurdis søster, Tima Kurdi. I brevet bad Tima Kurdi om hjælp til at få bevilget flygtningestatus til begge sine brødre og deres familier. 

Tima Kurdis henvendelse blev ifølge Chris Alexander sendt videre til afdelingen for statsborgerskab og immigration, som håndterer den slags sager.

Aylans far er i Kobani for at begrave sin familie

Abdullah Kurdis søster, Tima Kurdi, der bor i Vancouver, forklarede torsdag, at hun derimod aldrig nåede at sende en egentlig ansøgning til de canadiske myndigheder på vegne af Abdullah Kurdi og hans familie.

Det skyldtes ifølge hende selv, at hun i første omgang forsøgte at få hendes anden bror Mohammed Kurdi, der også er på flygt fra Syrien, til Canada.

De canadiske myndigheder afviste ansøgningen fra Abdullah Kurdis bror, Mohammad Kurdi, fordi ansøgningen angiveligt var mangelfuld og "ikke opfyldte de lovmæssige krav om dokumentation".

Derfor turde Tima Kurdi ifølge hende selv ikke sende en ansøgning om asyl på vegne af Abdullah Kurdi og hans familie, da hun frygtede et lignende afslag. 

Tragedien ved Europas grænser: Billedet, der chokerer verden

Aylan Kurdi og hans femårige bror Galib Kurdi og 35-årige mor Rehan Kurdi var blandt 12 mennesker, der onsdag druknede, da to både sank på vej fra Tyrkiet til den græske ø Kos.

Det hjerteskærende billede af den treårige Aylan, der ligger død på stranden i Tyrkiet, er gået verden rundt, og er blevet et symbol på flygtningetragedien.

Tyrkisk politi anholdt torsdag fire personer, som ifølge myndighederne er ansvarlige for de 12 flygtninges druknedød, heriblandt de to små Kurdi-brødre og deres mor, skriver nyhedsbureauet dpa.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her