*

International

I Canada fik den internationale menstruationsdag en særlig betydning

I Australien taler man stadig om det, men i Canada har man netop sat handling bag ordene.

I Canada er det fra 1. juli slut med at betale såkaldt tamponmoms. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Tamponer, bind, menstruationskopper.

Alle har de været pålagt 5 pct. moms, men fra den 1. juli er det slut i Canada.

Det skriver CBC.

Det besluttede Canadas føderale regering torsdag, hvor det også var international menstruel hygiejne-dag.

Flere parlamentsmedlemmer har gennem årene forgæves forsøgt sig med lovforslag om at fjerne den såkaldte tamponmoms, men efter en kampagne på de sociale medier, som resulterede i knap 75.000 underskrifter på, at momsen skulle fjernes.

Tamponer er blevet et hedt emne i Australien

Det fik partiet Nye Demokrater til at fremlægge et lovforslag, som undtager hygiejneprodukter til kvinder for afgifter. Et forslag, som blev vedtaget uden modstand.

"Dette er en sejr for alle kvinder. Det viser, hvad en gruppe kvinder og borgere kan gøre," udtaler Irene Mathyssen, som sidder i parlamentet for Nye Demokrater og har været med til at arbejde for den nye lov.

I Australien tyder noget på, at kvinderne også kan få held til at slippe af med tamponmomsen, som her ligger på 10 pct.

Således har en kvindelig studerende, Subeta Vimalarajah, igangsat en underskriftindsamling, der ønsker et stop for moms på en "kropslig funktion" og på få uger har over 90.000 skrevet under.

"Manpons" - hvis mænd havde menstruation

Samtidig fik hun held til for åben skærm at spørge finansministeren Joe Hockey, om ikke afgifterne burde fjernes fra hygiejneprodukter. Og det måtte han tøvende svare ja til.

Herefter lovede ministeren, at han ville tage sagen op med de seks delstaters finansministre i juli, da han ville få brug for deres støtte, hvis hygiejneprodukterne skal undtages for moms.

Også i Storbritannien har hygiejneprodukter været en varm kartoffel.

Siden 1973 har kvinder her betalt en afgift for bind og tamponer, fordi de blev opfattet som "ikke-essentielle". I mange år lå momsen på 17,5 pct., men den røg i 2001 ned på 5 pct. efter en omfattende kampagne.

Mange mener dog, at momsen bør fjernes fuldstændig, mens andre anfører, at produkterne bør være ganske gratis.

Men, har premierminister David Cameron anført tidligere, EU-regler betyder, at medlemslandende ikke kan gå lavere end 5 pct., når det gælder moms.

Irerne nåede til gengæld at indføre nulafgift på bind og tamponer, inden EU-momsreglerne trådte i kraft.

I Danmark har man en flad moms på 25 pct. på alle varegrupper.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
Jeg var ked af bare at kukkelure i min lejlighed
Der er stort behov for et sted for socialt udsatte i Grenaa. Byens nye værested er stuvende fuld af ensomme ældre, misbrugere, hjemløse og psykisk sårbare. Den brogede flok har nu fundet et fællesskab og frirum i Café Grenaa. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her