*

International

Tyrkiet forlader München-møde i protest over Israel

Israel har tilmeldt sig international sikkerhedskonference, og det har fået Tyrkiet til at melde afbud.

Den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu har fredag valgt at rejse hjem fra den internationale sikkerhedskonference i München i protest over gæstelisten.

Han vil ikke deltage i møder med en israelsk delegation, lyder forklaringen.

Forholdet mellem Israel og Tyrkiet er fortsat spændt efter en diplomatisk konflikt i 2010, da israelske soldater dræbte ni tyrkere, som var med på en tyrkiskledet humanitær hjælpemission til Gazastriben.

- Det var min plan at deltage i konferencen, men vi har besluttet ikke at deltage, da den israelske delegation i sidste øjeblik sendte en tilmelding til en session om Mellemøsten, siger Cavusoglu under en pressekonference i Berlin.

Israel undgår tiltale for dødelig indgriben på aktivistskib

Afbuddet til konferencen har intet at gøre med Tyrkiets forhold til Tyskland, slår han fast i en kommentar til tyrkisk stats-tv TRT.

Selvom Tyskland og Israel er handelspartnere og tidligere allierede har de ofte diplomatiske skænderier.

Sikkerhedskonferencen afholdes i den sydtyske by München fredag og lørdag.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, udtalte sidste år i et kontroversielt udfald mod regeringen i Jerusalem, at israelerne agerer som Hitler.

I januar fortsatte premierminister Ahmet Davutoglu den linje ved at sammenligne den israelske premierminister Benjamin Netanyahu med de islamister, som dræbte 17 personer i Paris fra 7. januar og nogle dage frem.

Hans argument var, at begge parter begik forbrydelser mod menneskeheden.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her