*

International

Skandale i England: Slagteriarbejdere tæsker dyrene

Skjult kamera har afsløret flere tilfælde af grov dyremishandling. Vi skal advare mod voldsomme billeder.

De engelske myndigheder har tirsdag suspenderet fire slagteriarbejdere fra et slagteri i North Yorkshire, efter mændene er blevet afsløret i grov dyremishandling.

Det er den britiske dyreværnsgruppe Animal Aid, der har optaget flere voldsomme episoder fra slagteriet, hvor de ansatte blandt andet sparker og slår fårene, der skal slagtes.

Aktivisterne har foretaget skjulte optagelser af lignende lovovertrædelser på en lang række slagterier i Storbritannien, og der venter flere sager i kølvandet på denne.

Samtidig har flere muslimske talsmænd været ude at fordømme forholdene på halal-slagteriet, som bliver skarpt kritiseret for ikke at leve op til de muslimske standarder om ordentlig behandling af levende dyr.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her