*

International

Pakistansk kvinde til skuespiller: Lad være med at råbe "racist"

En pakistansk forfatter mener, at der i Vesten bør tages en diskussion om islam.

Den amerikanske skuespiller og instruktør var synligt ophidset, da han debatterede radikal islam med komikeren Bill Maher og forfatteren Sam Harris fredag aften. Foto: Janet Van Ham/AP

Da den kendte skuespiller og instruktør Ben Affleck i begyndelsen af oktober blev decideret ophidset i en tv-debat på HBO om islam og satte sig for at forsvare verdens fredelige muslimer, fik han på internettet ros og anerkendelse for sine betragtninger.

Imidlertid har en pakistansk forfatter og blogger, kvinden der kalder sig "Eiynah", nu præsenteret et andet synspunkt. I en blog på pakistantoday har hun skrevet et "åbent brev til Ben Affleck", og her takker hun Oscar-vinderen for støtten, men forklarer, at den er ganske misforstået.

"Liberale som dig selv forsvarer altid de muslimer, som ikke bliver repræsenteret, mod islamofoberne, hvilket er dejligt, men hvem stiller sig i mit hjørne og forsvarer mig og andre, som føler sig undertrykt af denne religion?," spørger Eiynah.

Hollywoodstjerne i ophedet islamdebat

Eiynah, som nu bor i Canada og derfra skriver bloggen Nicemangos, er bl.a. kendt for at have skrevet en børnebog, der fortæller om homofili og tolerance over for homoseksuelle i den arabiske verden.

Hun har tidligere talt om, hvordan hun føler, at Pakistan bliver et mindre og mindre tolerant land, og ifølge et interview med Indian Express har hun modtaget mange hadefulde beskeder efter udgivelsen af bogen.

Eiynah, som på grund af sin profession ikke afslører sit rigtige navn, forklarer i brevet på pakistantoday, at folk som Ben Affleck gør uret i at lukke munden på alle, som udtaler sig kritisk om islam.

Vi må kunne skelne det at kritisere en ideologi fra at være hadefuld mod en gruppe mennesker.
Eiynah
"Vi må kunne skelne det at kritisere en ideologi fra at være hadefuld mod en gruppe mennesker. Dem af os, som ønsker en fornyelse af islam, får lukket munden af ekstremister såvel som liberale som forråder os i multikulturalismens navn," skriver hun.

Den pakistanske forfatter spørger desuden, hvem der står frem og kritiserer Saudi Arabien for at nægte andre end muslimer at praktisere deres tro, og hvem der kritiserer homofobien i mange muslimske - også de moderate - kredse.

Tv-debatten "Real Time", som begyndte det hele, tog udgangspunkt i værten Bill Mahers præmis om, at den amerikanske venstrefløj i USA er hyklerisk, når den kæmper for ytringsfrihed, ligebehandling af mænd og kvinder og homoseksuelles rettigheder i USA, men er tilbageholdende med at kritisere islam.

Ud over Ben Affleck var også religionskritikeren Sam Harris i studiet, og undervejs skældte Affleck ud på både Sam Harris og værten Bill Maher, som ellers er kendt for at tilhøre venstrefløjen.

"Der er én milliard muslimer i verden, der ikke er fanatiske, ikke er voldelige over for kvinder, og som bare vil passe deres skole eller på arbejde," sagde skuespilleren bl.a.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her